U20 VM-piger besejret i kvartfinalen

Af Morten Toft

Det bliver ikke til medajler for Danmark til U20 VM-slutrunden i Ungarn. Det er en realitet efter onsdagens nederlag mod Sydkorea, hvor Danmark tabte med cifrene 24-16.

Der var klasseforskel i opgøret, og Danmark halsede efter de velspillende sydkoreaner i gennem det meste af kampen. En smal pauseføring på 11-7 til sydkoreanerne gav lidt håb, men den føring blev i 2. halvleg udbygget til hele 10 mål på et tidspunkt.

En føring Danmark kun fik pyntet på i slutningen af kampen, og dermed er medaljehåbet for Danmark slukket.

Danmark er dog ikke helt færdige ved slutrunden, da de i de kommende dage kan se frem til at spille to placeringskampe om 5.-8. pladsen.

Af TTH-pigerne var det kun Larua Jensen som kom på måltavlen i opgøret med en enkelt scoring.

 

Kampstatistik: Sydkorea – Danmark 24-16 (11-7)

Sydkorea: Hyesoo Song 9, Sora Kim 7, Ye Jin Kim 3, Yeyeong Chung 2, Suhyeon Moon 2, Joeun Park 1

Danmark: Emma Friis 5, Louise Ellebaek 3, Helena Hageso 2, Stine Londborg 1, Line Hougaard 1, Emilie Pedersen 1, Laura Jensen 1, Stine Jørgensen 1, Helene Hansen 1

Kayas Pizza box
Kayas Pizza box