TTH-magtdemonstration på Mors

Af Claus Sonne

888ligaen, slutspilsgruppe 2 1. runde

Mors-Thy Håndbold – TTH Holstebro 20-27 (6-14)

Mål Mors-Thy: Marcus Dahlin 7, Stefan Nielsen 3, Allan Toft Hansen 2, Henrik Tilsted 2, Nickolei Jensen 2, Christoffer Cichosz 1, Nicolai Sommer 1, Mads Andersen 1, Lasse Justesen 1.

Mål TTH: Kasper Kildelund 6, Vignir Svarvarsson 4, Magnus Bramming 4, Simon Birkefeldt 4, Jonas Porup 3, Viktor Östlund 2, Peter Balling 2, Lars Mousing 1, Martin Lysdahl Hansen 1.

 

– Vi er så godt forberedt, som vi kan være.

Sådan lød det i optakten fra TTH-cheftræner Patrick Westerholm forud for den første slutspilskamp, hvor Mors-Thy ventede på sin frygtede hjemmebane. Og Westerholm fik ret. TTH’erne havde nemlig ikke bare læst, men mede lup nærlæst dagens modstander, der blev løbet over ende i en grad, man sjældent ser i et slutspil. 27-20 vandt TTH efter en forrygende indledning på kampen, hvor TTH bragte sig foran 12-4 i løbet af de første 20 minutter.

Den syngende indlednings-lussing kom Mors-Thy sig aldrig over, og TTH-sejren var aldrig bare i nærheden af at komme i fare. Via 14-6 ved pausen kom TTH efter 47 minutters spil første gang foran med 10 mål, nemlig 22-12, da Jonas Porup på sin tidligere hjemmebane omsatte en kontra til endnu en TTH-scoring.

TTH var på dagen overlegen i alle spillers facetter. Det hele begyndte med forrygende forsvarsspil, hvilket gav Torbjørn Bergerud optimale betingelser i kassen, og nordmanden spillede som under VM og var i perioder en mur, eller vel rettere et norsk grundfjeld, der helt tog pippet fra Mors-Thy-spillerne. Bergerud endte således opgøret med en redningsprocent på vilde 49 procent efter at have reddet 17 af 35 Mors-afslutninger.

Med sejren er TTH oppe på tre point og fører dermed slutspilspuljen foran Ribe-Esbjerg og BSV, der begge har to. Mors-Thy bliver stående på nul point.

Kayas Pizza box

Be the first to comment

Leave a Reply