TTH Holstebro henter skudstærk højre back

Get Fit aug19

Af Morten Toft

Den 21-årige højre back Lærke Christensen tørner fra sommer og to år frem ud for TTH Holstebro. Lærke kommer til fra Randers HK.

TTH-cheftræner Pether Krautmeyer kalder den 186 cm høje Lærke Christensen for en meget spændende spiller.

– Lærke er ikke bare høj, hun kan faktisk bruge sin højde til noget, og så er hun i besiddelse af et knaldhårdt skud. Det er en spiller, jeg allerede for flere år siden drømte om at hente til TTH, så jeg er glad for, at det nu er sket, siger Krautmeyer og går videre:

– Lærke kommer med noget, vi ikke før har haft i TTH, og så er hun en spiller, der kan flytte sig meget i de kommende år. Dertil kommer, at hun som person er en rigtig god type at have i en trup.

Lærke Christensen ser frem til at trække i hvidt.

– Jeg ser TTH som det helt rigtige klubvalg for mig, da klubben besidder mange af de kvaliteter, jeg sætter pris på som spiller. Det er en professionel klub med gode værdier og et rigtig godt træningsmiljø med fokus på udvikling, siger Lærke Christensen og forsætter:

Derudover er Holstebro en rigtig ´håndbold-by`, hvor der virker til at være god opbakning fra byen. Alt i alt glæder jeg mig til at blive en del af TTH.

Brinks box
Det Gamle Postkontor