TTH Herrer: EHF Cup nederlag til Cuenca

Af Morten Toft – Foto: Photo Overlund

Spanske Liberbank Cuenca besejrede TTH Holstebro i EHF Cuppens 2. runde. Værterne fik en 26-24 sejr på hjemmebanen. 

En tidlig søndagskamp kl. 12.00, er en sjælden begivenhed for Westerholms tropper, og det kunne måske være en af grundene til den uskønne kamp, som blev leveret i Spanien.

For der var ikke meget, som fungerede for TTH Holstebro mod den spanske EHF Cup modstander, og specielt starten af kampen var langt fra det vanlige niveau.

2 mål i kampens første 13 minutter var en realitet for TTH Holstebro, og det er sjældent at det rækker til en føring. Dog var defensiven godkendt for de hvide i det meste af kampen, og derfor blev der skabt kontakt til pausestillingen 12-12.

Pausen gav dog desværre ikke den ønskede effekt, og efter 38 minutter havde gæsterne en 17-14 føring. Tre-måls føringen blev reduceret til 18-17 efter 45 minutters spil, og her var det især én venstre fløj, som bar læsset. Magnus Bramming havde nemlig scoret 10 mål på 10 forsøg af TTH’s 17 scoringer. TTH-fløjen skulle ende med 12 fuldtræffere i opgøret.

Men hjælpen til Bramming med scoringerne var mangelfuld, og når chancen tilbød sig på den argentinske målvogter, Leonel Marciel – ja, så blev der brændt på det skamligste.

Det var ikke en god dag på kontoret i Spanien, og Liberbank Cuenca forsvarer hjemmebanen med en 26-24 sejr.

Nederlaget betyder at TTH Holstebro placerer sig som nummer 2 i gruppe C, a point med Liberbank Cuenca.

Næste kamp for TTH Holstebro, er et topbrag mod Aalborg Håndbold i Herre Håndbold Ligaen den 21. februar. Opgøret spilles kl. 20.30 i Gråkjær Arena. Køb din billet HER

 

Liberbank Cuenca # TTH Holstebro 26-24 (12-12) 

Kampstatistik Liberbank Cuenca
Mål: Leonardo Dutra 5, Antonio Natan Suarez 3, Santiago Baronetto 3, Angel Montoro 3, Oscar Rio 3, Kristian Eskericic 2, Sergio Garcia Lopez 2, Dario Lucas Moscariello 2, Adrian Macia Nolasco 1, Ariel Martin Doldan 1, Leonel Marciel 1.
Udvisninger: 6

Kampstatistik TTH Holstebro
Mål: Magnus Bramming 12, Jonas Porup 3, Viktor Östlund 3, Peter Balling 2, Lars Mousing 1, Jac Karlsson 1, Mikkel Sandholm 1, Kasper Kildelund 1.
Udvisninger: 5

Tilskuertal: 1.107

Kayas Pizza box
Kayas Pizza box