TTH-damerne indkasserer nederlag i Skanderborg

Håndbold TTH Holstebro

Af Morten Toft 

2019-kalenderåret starter desværre med et nederlag til TTH Holstebro i HTH Ligaen. Værterne fra Skanderborg Håndbold fik en 27-25 sejr med fra lørdagens opgør. 

Før dagens kamp mod Skanderborg, havde TTH-cheftræner Pether Krautmeyer udtrykt en mindre usikkerhed omkring, hvordan holdet ville starte op efter en lang vinterpause uden kampe. Den usikkerhed var desværre berettiget, og især de første 30 min. mod Skanderborg var ikke optimale.

Et utal af brændte chancer og mange tekniske fejl, betød at TTH blot scorede 9 mål i første halvleg. I modsatte ende blev der sat 14 ind.

En pausesnak i omklædningen fik desværre ikke vendt skuden for de hvide – tværtimod fik Skanderborg forøget føringen til 18-11 efter 37 minutters spil.

Det store forspring var for meget at indhente, og selvom TTH får pyntet på resultatet til slut, så blev det aldrig helt tæt i “Orangeriet”. TTH Holstebro taber kampen med 25-27.

Den bedste individuelle præstation kom fra Sara Kececi, som kom ind i anden halvleg og stod en flot kamp i målet med en redningsprocent på 53. Ligeledes gjorde Caroline Svarre og Sofie Østergaard en flot figur med 3 scoringer hver i kampen på samme antal forsøg.

TTH-damerne får chancen for at rejse sig fra nederlaget den 8. januar, når man tager imod Ringkøbing Håndbold i Gråkjær Arena. Køb din billet til lokalopgøret HER.

 

Skanderborg Håndbold # TTH Holstebro 27-25 (14-9)

Kampstatistik Skanderborg Håndbold
Redninger: Anna Kristensen 8/21 (38%) Monika Kongsgaard 5/15 (33%)
Mål: Sofie Alnor 7, Stine Holm 6, Mette Nielsen 4, Trine Knudsen 3, Sidsel Mejlvang 2, Marie Sørensen 1, Stine Kristensen 1, Sofia Deen 1, Sofie Sletskov 1, Kamilla Bruus 1.
Udvisninger: 3

Kampstatistik TTH Holstebro
Redninger: Louise Egestorp 6/26 (23%) Sara Kececi 7/13 (53%)
Mål: Lærke Christensen 4, Inger Smits 4, Lyn Knippenborg 3, Caroline Svarre 3, Sofie Østergaard 3, Mathilde Hylleberg 2, Mathilde Neesgaard 2, Sarah Stougaard 2, Emilie Bertelsen 1, Laura Jensen 1.
Udvisninger: 2

Brinks box
Brinks box