TRUPPEN MOD THE NEW SAINTS

Trænerteamet har udtaget truppen til opgøret mod de walisiske mestre The New Saints i Europa Leagues tredje kvalifikationsrunde

I aften fortsætter jagten på endnu et europæisk eventyr, når de walisiske mestre The New Saints venter på Cardiff City Stadium. I en dansk optik er det en relativt ukendt modstander, som FC Midtjylland dog mødte tilbage i 2011. Dengang sejrede Ulvene samlet 8-3, men der er sket meget siden da – både i det midtjyske og i Wales.

– De (TNS, red.) har vundet mesterskabet syv gange i streg, så de er vant til at vinde og de ved hvad det kræver at spille ude i Europa. Walisisk fodbold har, anført af landsholdet med Gareth Bale, løftet sig gennem de seneste år, så det er en modstander der ikke må undervurderes, fortæller Jess Thorup.

Trænerteamet har brugt de seneste dage på at se nærmere på morgendagens modstander og det har givet en forventning om, hvad der venter i Cardiff.

– Vi står overfor en fysisk stærk modstander. De har nogle store spillere, men også en offensiv med individuel kvalitet, hvor vi skal være særligt opmærksomme på deres omstillinger. Der venter en rigtig spændende udfordring.

De walisiske mestre er sidste forhindring inden play-off til gruppespillet og netop gruppespillet er et erklæret mål i klubben.

– Alle spillere og trænere drømmer om de store oplevelser i Europa og rejsen mod gruppespillet fortsætter i morgen. Vi skal hjem med en god følelse og vi skal levere en stabil præstation, så vi leverer op til vores egne forveninger og sikrer fundamentet inden returopgøret, fortæller assistenttræner Kristian Bak.

FC Midtjyllands trup 
1. Jesper Hansen
2. Kian Hansen
3. Tim Sparv
4. Zsolt Korcsmár
5. Marc Dal Hende
6. Joel Andersson
7. Jakob Poulsen
8. Ayo Okosun
13. Alexander Munksgaard
15. Bozidar Kraev
19. Mayron George
20. Rasmus Nicolaisen
22. Mikkel Duelund
25. Bubacarr Sanneh
30. Oliver Ottesen
33. Paul Onuachu
38. Frank Onyeka
45. Awer Mabil
88. Gustav Wikheim

Faninfo
Medrejsende fans er blevet tildelt sektion 129 og 201. Billetter koster 5 pund og kan købes på stadion før kampen eller via hjemmesiden: http://www.tnsfc.co.uk/product/the-new-saints-vs-fc-midtjylland-thursday-9th-august-ko-745pm/

Kampen vises ikke i dansk TV, men kan følges i tekst via FC Midtjyllands Twitter. Kampen spilles kl. 19:45 lokal tid, svarende til kl. 20:45 i Danmark.

Brinks box
X1 Gaardhøje box ny