Tricktyv tager selv penge af kassen i Rema 1000 butik

Get Fit aug19
Foto: Rigspolitiet

Politiet fik i går klokken 12.42 en anmeldelse om tricktyveri i Rema 1000 på Døesvej i Holstebro.

Tyveriet er sket lørdag aften.

En mand kommer ind i butikken og køber nogle kiks med mønter. Herefter vil han have vekslet nogle 1000 kroners sedler. Han forvirrer kassemedarbejderen så meget, at han kan stikke sin hånd i kassen og tage 6.000,- kroner. Tyveriet bliver først opdaget senere.

Tyven beskrives som østlænding med brun hud, 25-35 år, 175-180 cm. høj, fedladen og har kort sort hår. Han er iført sorte bukser og hvid skjorte.

Han kører fra stedet i en rød Mazda SUV.

Brinks box
Brinks box