To mænd på knallert efterlyses for påkørsel i Silkeborg

En cyklist blev påkørt af to mænd på en knallert om eftermiddagen den 28. september på Chr. 8.s Vej i Silkeborg. Politiet beder nu om offentlighedens hjælp til at identificere de to mistænkte.

Fredag den 28. september 2018 kl. 14.06 blev en kvindelig cyklist påkørt af to mænd på en knallert på Chr. 8.s vej i Silkeborg tæt ved Viborgbroen. Cyklisten fik alvorlige skader som følge af uheldet. Efter påkørslen flygtede mændene fra stedet på knallerten, som er af ukendt mærke og uden nummerplader. De kørte i retning mod Søtorvet i Silkeborg centrum.

Knallerten kørte i den forkerte side af vejen og med høj hastighed. Midt- og Vestjylland Politi offentliggør nu overvågningsbillede af de to mistænkte i håb om, at nogen kan genkende dem.

Begge mænd beskrives som 25-30 år og almindelig af bygning. Føreren af knallerten har mørkt hår og var iført mørke bukser og sort jakke. Passageren var iført sort hue, mørke bukser og en mørk jakke med lyseblå felter.

Oplysninger om de to personer kan gives til Midt- og Vestjyllands Politi på 114.

Billedet haves ikke i højere opløsning.

Gaardhøje 300x250 ny
Revision Limfjord 02/10 sb