Talblinde elever skal findes med ny test

Ansatte på DPU, Aarhus Universitet og Professionshøjskolen Absalon har udviklet de første forskningsbaserede testmaterialer for talblindhed i Danmark. Målet er at få identificeret og støttet elever omkring 4. klasse, som kan være velbegavede, men som døjer med en decideret funktionsnedsættelse, når det handler om tal og grundlæggende regnefærdigheder. Der er behov for at materialerne nu afprøves mere i praksis.

Når elever forlader folkeskolen med ringe læse- og matematikfærdigheder, har det ikke alene stor betydning for elevernes muligheder for at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse, men også for resten af deres liv.

For nogle af disse elever, anslået 1-2 procent af alle elever, er der imidlertid ikke tale om generelle indlæringsvanskeligheder og andre udfordringer, men om egentlig talblindhed eller dyskalkuli, som er den videnskabelige term.

“Egentlig talblindhed er en læringsudfordring, der er påvirket af en neurologisk udviklingsforstyrrelse. Eleverne har meget store vanskeligheder med tal og størrelser og ved at fastholde grundlæggende regnefærdigheder,” siger Lena Lindenskov, lektor ved DPU, Aarhus Universitet.

Der er gennemført et stort projekt om talblindhed, som nu er mundet ud i de første forskningsbaserede testmaterialer for talblindhed i en dansk kontekst. Projektet blev oprindeligt sat i gang på initiativ af Undervisningsministeriet.

”Det drejer sig om elever, der har meget svært ved simple beregninger, men som muligvis ingen problemer har med geometri eller undertiden endog meget abstrakt matematik”, fortæller Bent Lindhardt fra Professionshøjskolen Absalon, der sammen med forskerne fra DPU, Aarhus Universitet har stået bag projektet.

”Et godt eksempel er en ung studerende, som jeg mødte i forbindelse med projektet. Hun havde meget svært ved at lægge 7 og 9 sammen i hovedet, men hun havde på samme tid ingen problemer med at forstå forholdsvis avanceret matematik som trigonometriske funktioner og diskutere abstrakte matematiske sammenhænge”, siger Bent Lindhardt.

Forskning i talblindhed er stadig ny

Der er i de senere år kommet stadig mere forskningsmæssig viden om talblindhed, både i Danmark og internationalt, men der er stadig tale om et relativt nyt forskningsområde.

”Skal man sammenligne, så er forskningen og erfaringsdannelsen så at sige 20 år bagud i forhold til et område som dysleksi. Engang var der eksempelvis udbredte fordomme om, at eleverne var ’dumme og dorske’, siden de havde så svært ved at lære sig at læse. I dag er det anerkendt – også i den almindelige offentlighed – at dysleksi er en specifik læringsvanskelighed og ikke et udtryk for dårlig begavelse eller generelle læringsvanskeligheder,” siger Bent Lindhardt.

Han peger på, at der er en stor opmærksomhed omkring talblindhed blandt matematikvejledere og lærere. De har stået med oplevelser af nogle elever, der havde overraskende vanskeligt ved grundlæggende talforståelse og regnefærdighed, men som ikke havde andre indlæringsvanskeligheder eller problemer med andre dele af matematik og andre fag. Man har i særdeleshed manglet både forskningsbaseret viden, ordentlige testværktøjer og vejledninger i, hvordan man kan støtte denne gruppe af børn og unge i deres indlæring.

Det var en del af baggrunden for, at Undervisningsministeriet i 2014 satte gang i udviklingen af en standardiseret national talblindhedstest med tilhørende vejledningsmateriale.

Første valide test i en dansk kontekst

Der har ikke tidligere eksisteret nogen former for testværktøjer i en dansk kontekst, som var forskningsunderbyggede nok til at identificere talblindhed. På baggrund af eksisterende dansk og international forskning, og i et tæt samspil med praktikerne i skolen, har forskerne derfor nu udviklet det første egentlige samlede testmateriale for talblindhed. Testen er blevet afprøvet i flere omgang med mange elever, og forskerne har igennem forløbet været i dialog med flere end 700 lærere og matematikvejledere.

”Vi har en gennemprøvet testudgave. Men netop fordi forskningsområdet er i en rivende udvikling, og der heller ikke eksisterer sikre standardiserede internationale test, man kan læne sig op ad, anbefaler vi kraftigt, at testudgaven afprøves yderligere de næste par år, og der indhøstes flere danske erfaringer og resultater,” siger Lena Lindenskov og fortsætter:

”Der er så at sige brug for en national drøftelse af talblindhed. Lærerne skal få større viden om, hvordan talblindhed viser sig, og hvordan der kan sættes ind, før det hele udrulles som en fuldgyldig national test.”

Et testbatteri i fire dele

Forskerne kalder det nye værktøj for et testbatteri, fordi det indeholder flere forskellige typer kortlægning: En observationsguide lærerne kan bruge i 2-4. klasse, en digital test og vejledning for 4. klasse, en samtaletest med manual og en generel kognitiv udredning fra PPR.

Observationsguiden er en håndsrækning til matematiklæreren i indskolingen. Gennem omkring 40 observationspunkter vil læreren kunne identificere mulige elever som kunne være i risiko for talblindhed. Elever som matematiklæreren i 4. klasse kan overveje at gennemføre en talblindetestning med, begyndende med en digital test.

”Det var meget tydeligt i projektet, at en digital kvantitativ test ikke kan stå alene, men nødvendigvis må kombineres med kvalitative vurderinger fra matematik-fagpersoner. Derfor er der et ekstra samtaleled i testen for at få en mere uddybet forståelse af elevens præstationer,” siger Bent Lindhardt.

Han peger på, at der eksempelvis kan være tale om elever, der er ganske velbegavede, og som derfor skaber kompenserende strategier for deres handicap. Graden af deres problemer kan man i den situation først fange ved en samtale med dem. Men det er også for at få identificeret, hvis resultaterne i testen skyldes helt andre forhold.

”Da vi gennemførte et af vores tidlige prøveforløb, var der eksempelvis en dreng, som faldt ind i den digitale tests risikogruppe med rigtig dårlige resultater. Men da jeg efterfølgende havde en samtale med ham, viste det sig, at det i virkeligheden handlede om, at han blev meget mobbet i sin skole. Drengen havde det dårligt i skolen generelt, og han var så ked af det den dag, så han slet ikke kunne magte testen,” siger Bent Lindhardt.

Talblindetesten er i første omgang lavet med henblik på elever i 4. klasse, men forskerne peger på, at testen på sigt bør udvikles, så den også kan bruges i udskolingen, på ungdomsuddannelser og blandt voksne. Som et af flere skridt på vejen mod at flere elever med matematikvanskeligheder får relevant støtte.

Aarhus Universitet: Arts

Brinks box
Midtpunktet 26/2