Solid indsats – dog ingen point mod BSV

Af Morten Toft – Alex Paulsen

Gæsterne fra Bjerringbro-Silkeborg fik begge point i opgøret mod TTH Holstebro onsdag aften. En tæt kamp sluttede med en 27-24 sejr til midtjyderne.

TTH Holstebro matchede DM-sølvvinderne til fulde i store dele af opgøret på denne Superonsdag i Gråkjær Arena foran 2.192 tilskuere. Og især i kampens indledning var det særdeles jævnbyrdigt, hvilket en pausestilling med cifrene 10-11 vidnede om.

Kasper Kildelund var specielt det store våben for TTH i kampens første 30 minutter med 4 scoringer på 4 forsøg.

De positive angrebstakter blev dog afbrudt efter pausen, hvor TTH fik mangel på scoringerne. Spillet blev mere stift og manglede flow, og specielt i bagkæden hos TTH Holstebro, var der store problemer med at finde en løsning på et sammentømret midterforsvar hos BSV. De få scoringer betød, at gæsterne fra BSV kunne se sig foran med 16-12 efter 41 minutter.

TTH Holstebro formåede dog at indhente føringen, og kom endda foran i kampen efter 50 minutters spil, hvor stillingen for en kort stund blev vendt til 20-19 i hjemmeholdets favør.

I de sidste 10 minutter blev der scoret flittigt, hvor især BSV-backen, Nikolaj Øris med sine 6 scoringer fik sat en kæp i hjulet for sejrsmulighederne til TTH Holstebro. Det hele slutter 24-27, og Superonsdag gav dermed ingen point til TTH Holstebro i denne omgang.

Magnus Bramming blev fortjent kampens spiller med 8 scoringer.

– Jeg synes at vi består som hold i dag. Vi viser attitude og viljen til at vinde, men desværre mangler vi den sidste skarphed. Især vores bagkæde har det svært, og det bliver nok den største hæmsko for om vi kunne stå med de to point, siger cheftræner, Patrick Westerholm og tilføjer:

– Vi er naturligvis skuffede over at vi kommer så tæt på at få point, men ikke formår at finde de sidste marginaler i slutfasen. Nu må vi hjem i træningslokalet og arbejde videre, så vi kan finde de sidste procenter, der skal til, slutter Westerholm.

 

TTH Holstebro # Bjerringbro-Silkeborg 24-27 (10-11)

Kampstatistik TTH Holstebro

Redninger: Simon Gade (1/7 – 14%) Sebastian Frandsen (10/31 – 32%)
Mål: Magnus Bramming 8, Kasper Emil Kildelund 7, Viktor Östlund 3, Jac Karlsson 2, Peter Balling 2, Lars Mousing 1, Niels Lindholt 1.
Udvisninger: 1

Kampstatistik Bjerringbro-Silkeborg

Redninger: Kasper Larsen (9/30 – 30%) Alijosa Rezar (3/6 – 50%)
Mål: Nikolaj Øris Nielsen 8, Jacob Lassen 5, Nikolaj Markussen 4, Johan Hansen 3, Michael Knudsen 3, Sebastian Skube 2, Stefan Hundstrup 2
Udvisninger: 2

Tilskuertal: 2.192

Kayas Pizza box
Noojins boks alm.