Social ansvarlig transport til gavn for turismen

Alex Andersen distribuerer brochurer til turismeaktører i Holstebro Kommune

Med smil på læben indsamler og distribuerer Alex Andersen brochurer, hundeæsker og sommerhusmapper mellem Holstebro Turistbureau og turismeaktører i Holstebro Kommune.

I 2005 fik Alex Andersen et piskesmæld, men det har ikke afholdt ham fra at arbejde. Alex varetager Holstebro Kommunes interne postrute, og blandt de mange forskelligartede opgaver Alex løser, kører han for eksempel rundt med brochurer i sommersæsonen, så turistattraktioner, overnatningssteder m.v. i kommunen hele sommeren igennem er forsynet med brochuremateriale. Denne service har både Holstebro Turistbureau og turismeaktørerne enorm glæde af.

”Vi er utroligt glade for Alex. Han leverer til tiden, og vi kan regne med, at brochurerne leveres efter planen, hver gang. Alex er vokset med opgaverne, han udviser faglig stolthed, og han er meget vellidt hos vores aktører. Han kommer selv med input og forslag til opgaveløsningen, og han er vores gode mand i marken”, siger Helle Vibeke Lat, der er turistmedarbejder på Holstebro Turistbureau.

Du kan læse meget mere om Holstebro Kommunes fokus på bæredygtig og social ansvarlig turisme på visitholstebro.dk

Brinks box
Noojins boks alm.