Smalt nederlag mod SC Magdeburg

Af Morten Toft

TTH’s herrer måtte indkassere et nederlag på 28-31 mod SC Magdeburg i deres første kamp til “International Klaus-Miesner Memorial”.

TTH Holstebro startede opgøret mod SC Magdeburg rigtig fornuftigt, hvor specielt defensiven fungerede til UG med kryds og slange de første 10 min, – og det betød en noget forbavsende 4-1 føring til TTH på måltavlen i Harz Halle. Sebastian Frandsen var startet i målet, og han fortsatte hvor han slap fra sin første kamp i TTH.

Men de få scoringer i opgøret blev ændret de næste 7 minutter af kampen, hvor der endelig blev åbnet op i begge ender med flere kontra scoringer, og efter 18 min. måtte Westerholm tage en timeout, stadig med en 9-7 føring.

Timeouten havde ikke helt den ønskede effekt, og det blev kun til tre TTH scoringer hen til pausen, hvor stillingen var 12-12.

I anden halvleg fulgtes de to mandskaber ad i lang tid, og efter 40 min. kunne dagens bedste TTH’er, Kasper Kildelund score sit 8. mål, til stillingen 18-18.

I slutfasen fortsatte en kedelig tendens for Westerholms herrer, da holdet blev ramt af flere udvisninger. TTH får syv udvisninger i løbet af kampen, hvorimod SC Magdeburg får en enkelt.

Trætheden efter de mange undertals minutter udnyttede det tyske mandskab, hvor de for første gang bringer sig foran i kampen efter 51 min. til stillingen 23-24. I de afgørender minutter viser SC Magdeburg deres styrke og rutine, og holder føringen hjem til slutresultatet 28-31.

Westerholm havde næsten fuld trup til træningskampen mod den tyske storklub, hvor kun Lars Mousing fik lov at sidde over, efter en skade der opstod mod SG Flensburg-Handewitt i tirsdagens sejr hjemme i Gråkjær Arena. Lars Mousing forventes at spille i løbet af weekenden.

TTH Holstebro spiller deres næste kamp i “International Klaus-Meisner Memorial” lørdag kl. 17.00. Her møder de vinderen af aftenens opgør mellem MT Melsungen og RK Gorenje Velenje.

 

LIVESTREAM: Du kan se turneringens kampe live på følgende LINK

Brinks box
Noojins boks alm.