Smal pligtsejr over bundproppen

Af Claus Sonne

888 Ligaen

TTH Holstebro – Tønder 27-24 (14-13)

Mål TTH: Magnus Bramming 9, Lars Mousing 6, Viktor Östlund 6, Peter Balling 2, Kasper Kildelund 2, Martin Hansen 1, Jac Karlsson 1.

Mål Tønder: Rune Hoyer Schrøder 7, Kristian Klitgaard 4, Emil Bergholt 3, Hans Martin Asmussen 2, Thomas Clausen 2, Oliver Nøddesbo Eggert 1, Niclas Thyssen 1, Rolf Ravn 1, Martin Kærgaard Pedersen 1, Kristian Stoklund Larsen 1, Mads Thomsen 1.

 

Det holdt forholdsvist hårdt, men TTH’s herrer vandt den ventede sejr over ligaens agterlanterne fra Tønder, der kunne se TTH vinde 27-24 efter 14-13 ved halvtid.

TTH fik en drømmestart på opgøret og kom foran 6-1 – blandt andet via flere kontrascoringer. Glæden varede ved for TTH, men den blev mindre efterhånden, som halvlegen skred frem. Tønder arbejdede sig nemlig ind i kampen, og det var da også sønderjyderne, der kom bedst ud efter 2. halvleg – og fik sin eneste føring i kampen med 16-15.

TTH’erne fik dog bremset gæsterne, og med fire TTH-scoringer i træk blev kampen vendt på afgørende vis. TTH førte nemlig kampen ud, men det blev tæt, da føringen med et par minutter tilbage at spille kun var foran 25-24. Tønder blev dog ramt af en udvisning, og det udnyttede TTH til score to gange, ved Peter Balling og Lars Mousing, og dermed blev de to point i Holstebro.

Med sejren er TTH oppe på 20 point – hvilket rækker til en delt 3. plads sammen med BSV, mens GOG og Skjern er stukket lidt af på de to første pladser.

 Del på facebook

Brinks box
Brinks box