Skuffende præstation: Pointdeling mod TMS Ringsted

Af Morten Toft

TTH Holstebro var langt fra det normale niveau mod TMS Ringsted onsdag aften, hvilket resulterede i blot ét point, da det hele sluttede uafgjort 22-22 mod ligaoprykkerne.

Fra start blev det ikke kønt for TTH, der fik sat en rodet første halvleg sammen. TMS Ringsted spillede 7 mod 6 i 20 minutter af første halvleg, og det lykkedes for hjemmeholdet af få succes med den gameplan overfor TTH-forsvaret, som i aftenens opgør var uden Jonas Porup og Vignir Svavarsson, der sad ude på grund af skader.

I den modsatte ende var effektiviteten fraværende for TTH, hvor flere brændte chancer fra bagkæden var et problem. Det mest i øjnefaldende fra første halvleg var Kasper Kildelunds fire scoringer fra højre fløjen.

Stillingen til pausen var 12-11 i TTH’s favør.

Problemerne fortsatte efter pausen, hvor især det normale angrebstempo var en mangelvare i aftenens opgør. TMS Ringsted blev med at klø på for at indhente målforskellen, og efter 50 min. lykkedes det for hjemmeholdet, der kunne udligne til 17-17.

Herfra blev der skiftet føringer mellem de to mandskaber, og helt til slut skulle det blive meget spændende for om der skulle point med hjem til Holstebro. En redning fra Sebastian Frandsen i de sidste sekunder gjorde forskellen, og derved slutresultatet 22-22.

– Jeg er meget skuffet over vores præstation i dag. Vi har så mange spillere, der i dag ikke byder ind med det de kan. Vi mangler et fundament lige nu, når skibet kommer i storm. I de situationer formår vi ikke at hive op i os selv og levere den arbejdsindsats der så skal til, siger Patrick Westerholm, der dog roser hjemmeholdet fra TMS Ringsted:

– TMS Ringsted fortjener ros for den kamp de præsterer. De får kampen over på deres præmisser, spiller skarpt og laver få fejl. Så i dag må vi rose dem for en flot indsats, og kigge indad på vores sølle præstation, slutter cheftræneren.

Jonathan Würtz og Kay Smits var de bedste TTH-spillere i opgøret.

 

TMS Ringsted # TTH Holstebro 22-22 (11-12)

Kampstatistik TMS Ringsted
Redninger: Frederik Andersson 10/31 (32%) William Asmussen 1/1 (100%)
Mål: Michael Riis 7, Lasse Jensen 3, Anders Møller 3, Morten Nyberg 2, Jakob Jessen 2, Benjamin Pedersen 2, Nicolai Nørager 1, Simon Omme 1, Sebastian Thor 1.
Udvisninger: 3

Kampstatistik TTH Holstebro
Redninger: Sebastian Frandsen 13/35 (37%)
Mål: Magnus Bramming 4, Kasper Kildelund 4, Jonathan Würtz 3, Peter Balling 3, Kay Smits 3, Lars Mousing 2, Viktor Östlund 1, Niels Lindholt 1.
Udvisninger: 2

Tilskuertal: 773

Gaardhøje 300x250 ny
Revision Limfjord elev 2019