SKÅL! Vi ses til festivalerne på Slagteriet i weekenden.

Der er lagt op til et mekka af smagsoplevelser, når Holstebro Events åbner sine to festivaler på Slagteriet i weekenden. Fredag kan du komme til Holstebro Vin-Festival og lørdag fortsætter festen med Holstebro Øl-Festival.

 

Projektleder Kristian Andersen forventer op mod 2000-3000 gæster samlet henover weekenden.

 

”I 2018 var der små 1500 besøgende til øl-festivalen, som var en stor succes. Jeg er slet ikke i tvivl om at vi vil have mange gengangere i år. Derudover er vin-festivalen blevet en lillesøster til øl-festivalen. Den bliver i et lidt mindre format, men faktisk har målet også været at gøre denne festival til en mindre, men mere hyggelig og intim festival.”

Til vin-festivalen vil der være vin fra over 20 forskellige lande, serveret af en lang række passionerede vin-importører. For kun 195,- har du adgang til at smage på mere end 150 forskellige vine, der alle har hver sin historie. Om du er til Russisk, Californisk, Syd Afrikansk eller måske endda Cypriotisk vin er helt op til dig selv. Der vil være noget for enhver smag på begge festivaler og udstillerne vil guide dig gennem en verden af smagsoplevelser.

Til lørdagens øl-festival vil de 15 forskellige mikrobryggerier medbringe mindst 200 forskellige øl. Derudover vil der være stand-up, live musik og street food. Arrangøren har blandt andet oplyst der vil være pølser og pulled pork med øl i.

Vin-Festivalen har åbent fredag fra Kl. 16-21 og koster 195,-
Øl-Festival har åbent lørdag fra Kl. 14-21 og koster 125,-
Begge festivaler finder sted på Slagteriet i Kulturdivisionens lokaler.

Forskellen på de to festivaler er dog at der er gratis smagsprøver ved vin-festivalen, hvorimod der føres et polet system ved øl-festivalen.

Du kan læse mere om begge festivaler på www.holstebroevents.dk, hvor du også kan finde billetter som sælges via www.tikkio.dk

Link til facebook begivenheder:
Holstebro Vin-Festival 2019 – https://www.facebook.com/events/1092566934259015/
Holstebro Øl-Festival 2019 – https://www.facebook.com/events/2214531595531730/

Kayas Pizza box
Kayas Pizza box