SAS sætter passagerrekord for juli

Luftfartsselskabet SAS satte passagerrekord for juli.

Knap 2,6 millioner passagerer rejste med SAS i juli. Det godt to procent flere end samme periode sidste år.

Det viser en opgørelse over trafiktallene fra SAS på selskabets hjemmeside.

Der var især fremgang i flyvninger i Europa og Skandinavien, mens indenrigsflyvninger også havde en lille fremgang. De lange distancer gik dog tilbage.

De europæiske og skandinaviske flyvninger steg fire procent i juli.

Den valutajusterede yield, der dækker over omsætningen per fløjet passagerkilometer, viste, at SAS tjente mere for hver kilometer, passagerne tilbagelagde i SAS’ flysæder.

Den valutajusterede yield viste en stigning på to procent i forhold til samme periode sidste år.

Den indsatte kapacitet blev øget med tre procent, hvilket medvirkede til et fald i udnyttelsen af sædekapaciteten.

Den såkaldte load factor, der dækker over, hvor mange af sæderne der var besat, faldt lige under et procentpoint til 85,6 procent.

/ritzau/

Brinks box
Noojins boks alm.