Regionsråd opfordrer minister til at se på regler

Regionsrådet i Region Midtjylland sender et brev til indenrigsministeren. Regionsrådet finder, at den nuværende lovgivning om inhabilitet er uhensigtsmæssig, og at den kan virke udemokratisk, lyder det i brevet.

Både Region Midtjyllands egne jurister og Ankestyrelsen har vurderet, at et nyvalgt regionsrådsmedlem, ledende overlæge Ulrich Fredberg (V), er generel inhabil i forhold til at være medlem af Hospitalsudvalget. Efter loven kan en person med personaleansvar nemlig ikke være medlem af et stående fagudvalg, når udvalget beskæftiger sig med samme område, som vedkommende arbejder med som leder.

– Regionsrådet skal selvfølgelig arbejde på lovligt grundlag. Men det kan ikke være meningen, at en for stor gruppe ansatte ledere udelukkes fra at kunne deltage i regionsrådsarbejde som folkevalgte. Derfor har vi i regionsrådet valgt at henvende os til ministeren, siger regionsrådsformand Anders Kühnau (S).

På dagens møde i regionsrådet udpegede Venstre i stedet Ulrich Fredberg som medlem i Udvalg for Nære Sundhedstilbud.

Brevet til indenrigsministeren kan læses her

Kayas Pizza box
Kayas Pizza box