Region Midtjylland fortsat bedst til skizofreni

Dagens Medicin har for andet år i træk kåret Danmarks bedste afdelinger til udredning og behandling af ADHD, depression og skizofreni. Psykiatrien i Region Midtjylland topper også denne gang listen for skizofreni med otte afdelinger i Top 10. Desuden blander regionen sig i toppen af de to andre lister.

– Det er flot, at vi har så mange afdelinger på tværs af regionen, der ligger blandt de 10 bedste. Det viser, at det generelle niveau er højt i vores region, men det er vigtigt, at vi også fortsat holder fokus på at sikre gode forløb for patienterne, siger Jacob Isøe Klærke, der er formand for det rådgivende udvalg for psykiatri- og socialområdet.

Psykiatrien i Region Midtjylland får også pæne placeringer inden for de to andre diagnoser. F. eks. ligger Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center som nummer to inden for ADHD-behandling, mens Regionspsykiatrien Midt indtager andenpladsen, når det handler om at behandle indlagte voksne patienter med depression.

Jacob Isøe Klærke opfordrer til, at de gode eksempler bliver brugt på tværs af psykiatrien, så afdelingerne lader sig inspirere af hinanden.

– På den måde kan listen være en hjælp til, at komme endnu tættere på målopfyldelsen på tværs af alle områder, siger han.

Ranglisten er baseret på vurderinger fra 58 psykiatere fra hele landet, der har set på kvaliteten ud fra en række opstillede kriterier.

Datamaterialet stammer fra de faglige databasers årsrapporter 2016.

FAKTA

Her er Region Midtjylland placeret på ranglisten fra Dagens Medicin:

 

Skizofreni (Førstepladsen er delt mellem fire afdelinger):

  1. Regionspsykiatrien Horsens
  2. Afdeling for Organiske Psykiske Lidelser og Akutmodtagelse (Risskov) *)
    1. Regionspsykiatrien Viborg-Skive *)
    1. Afdeling for Psykoser (Risskov)
  3. Regionspsykiatrien Randers
  4. Afdeling for Depression og Angst (Risskov)
  5. Retspsykiatrisk Afdeling (Risskov)
  6. Regionspsykiatrien Vest (Herning/Holstebro)

ADHD:

  1. Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center (Risskov, Herning og Viborg)

Depression – indlagte:

  1. Regionspsykiatrien Midt (Viborg/Skive/Silkeborg)
  2. Afdeling for Depression og Angst (Risskov)
  3. Regionspsykiatrien Horsens
  4. Regionspsykiatrien Randers

*) Afdeling for Organiske Psykiske Lidelser og Akutmodtagelse blev afviklet i 2016 efter, at datamaterialet var indsamlet. Afdelingens funktioner varetages i dag af andre afdelinger.

Regionspsykiatrien Viborg/Skive blev fra 1. januar 2016 en del af Regionspsykiatrien Midt.

Brinks box