Pether: Der skal knokles mod Randers

Af Claus Sonne

En lille finale.

Det kalder TTH-cheftræner Pether Krautmeyer aftenens kamp mod Randers HK.

– Efter at have være overmatchet i vores seneste to kampe møder vi i aften et hold, vi skal måle os med. Forsvars- og målmandsspillet kan meget vel blive en af nøglerne til sejr – hvis vi altså kan omsætte gode ting her til kontrascoringer, hvilket vi ikke har haft succes med i de seneste kampe, siger han og fortsætter:

– Det vil heller ikke gøre noget, hvis vi scorer på flere af vores chancer. Alt i alt ligner det en kamp, hvor vi skal knokle 110 procent for at få et par vigtige point.

Kayas Pizza box
Noojins boks alm.