Paris-besøg ved tangofestival

Ballet i forening med tango-dansen indgår i den nye tango-teaterkoncert.

Under festivalen kan du bl.a. opleve en ny tango-teaterkoncert med Tango Teatro – Los Guardiola

Tango Teatro – Los Guardiola fra Paris kommer igen til Holstebro, hvor teatret deltager ved Holstebro Tango-festival fredag den 7. juni kl. 20 på Orkesterefterskolen.

Det bliver en lille verdenspremiere, at man for første gang her i Danmark kan opleve Tango Teatro – Los Guardiola opsætte en ny tango-teaterkoncert-forestilling med bl.a. eventyr af H.C. Andersen efter idé og udvikling af Tango Midtvest i samarbejde med Tango Teatro.

Man vil i forestillingen også kunne opleve ballet i forening med tango-dansen.

Forestillingen vil blive akkompagneret af nogle klassiske tango-musikere: Koncertmester Simone Tolomeo fra Paris på bandoneon, den italienske violinvirtuos Roberto Sarno og fra Chile pianisten Patricio Moya Obel.

Gratis workshop

Der tilbydes en gratis tango-intro workshop for begyndere før forestillingen fra kl. 19, hvis man har lyst til at prøve at danse argentinsk tango.

Festivalen byder også på tangokoncert med tango-salon og tango-dj, og om eftermiddagen er der tango-workshop med Tango Teatro – Los Guardiola for letøvede og øvede dansere.

Tangofestivalen er støttet af Holstebro Kommune.

Program

  • Kl. 16.30-18: Spændende Tango-workshop med Los Guardiola – letøvede-øvede – 150 kr – 20 Euro
  • Fra kl 18: Spisning
  • kl 19-20: Gratis Tango intro-workshop for nye interesserede og begyndere
  • kl 20-21: Tango-teater-koncert-forestilling med Tango Teatro / Los Guardiola
  • kl 21-23.30: Tango-koncert med tango-salon og med tango-dj Jørgen Christoffersen fra Fyns Tango

Brinks box
Y Markedsføring