Oprydning skal skabe klarhed over retningslinjer på kræftområdet

På hospitaler i flere regioner er der forvirring om, hvordan retningslinjer for brystkræftundersøgelser skal tolkes. Det skal en oprydning nu lave om på.

Danske Regioner havde inviteret Sundhedsstyrelsen, Styrelsen for Patientsikkerhed og de faglige grupper for at sikre, at der fremover ikke tvivl om fortolkningen af retningslinjerne for brystkræftundersøgelser.

– Dansk kræftdiagnostik og -behandling er blandt den bedste i verden, og derfor er der god grund til at have tillid til den behandling og de undersøgelser, man får som borger i Danmark. Det sker blandt andet via kræftpakkerne, hvor kriterierne er helt klare, siger sundhedspolitisk direktør i Danske Regioner, Erik Jylling.

Når der er tale om kvinder, der ikke har symptomer på kræft, har der dog været uklarhed om retningslinjer og forløb. Det har givet anledning til at se på, hvordan det sikres, at behandlingen og diagnostikken er god og ensartet i alle regioner.

– Danmark er et af de lande i verden, der er bedst, når det kommer til undersøgelser og behandling på kræftområdet. Men der er usikkerhed og forvirring om de faglige retningslinjer for brystkræftundersøgelser blandt klinikerne. Vi er enige om, at der skal ryddes op, så der ikke er fortolkningsusikkerheder, siger Erik Jylling og fortsætter:

– Fordi retningslinjerne er mange og der er uklarhed omkring dem, har vi i dag aftalt, at de faglige grupper gennemgår dem, så der for fremtiden ikke er tvivl om, hvordan retningslinjerne skal tolkes.

De faglige selskaber (DBCG) vil inden for kort tid lave en skrivelse, der præciserer, hvordan fortolkningen af de gældende retningslinjer bør være. Desuden vil der blive lavet en revision af retningslinjerne.

320 kvinder i Region Midtjylland er undersøgt igen

Fakta

Kliniske retningslinjer

  • Den lidt tekniske term ’kliniske retningslinjer’ dækker over arbejdsredskaber, som den enkelte sundhedsprofessionelle bruger i sin dagligdag.
  • De kliniske retningslinjer er støtteværktøjer for de sundhedsprofessionelle. De bruges bl.a. til at beslutte hvilken behandling, der er mest passende og korrekt i det konkrete patientforløb.
  • Kliniske retningslinjer udarbejdes af de mange sundhedsprofessionelle, som er engagerede i faglige eller videnskabelige selskaber. Herudover laver Sundhedsstyrelsen også Nationale Kliniske Retningslinjer.
  • Den kliniske retningslinje, der har været fortolkningstvivl om, er udarbejdet af DBCG, der er en faglig sammenslutning af brystkræftlæger.

Brinks box
Noojins boks alm.