Op og ned for TTH-holdene

Af Claus Sonne

TTH’s damer deltager i denne weekend i et stævne i Tyskland – med navnet Robert Schumann Turnier. Og det er gået forrygende lørdag.

Spono Eagles, Buxtehuder og Blomberg-Lippe er alle blev slået. Cifrene var henholdsvis 16-15, 18-14 og 19-16.

“Vi har leveret nogle gode indsatser. Det har været rigtig godt at komme lidt væk oven på torsdagens pokalkamp, og pigerne har virkelig taget skeen i den rigtige hånd hernede, fortæller cheftræner Pether Krautmeyer.

TTH-damerne spiller søndag formiddag semifinale.

Herrerne tabte lørdag 21-27 til svenske Karlskrona i en kamp, hvor Patrick Westerholm prøvede en række ting af. Der var således fuld spilletid til de unge i form af Anders Agger, Emil Sidelmann og Jeppe Hauskov, mens Magnus Bramming spillede playmaker og Kasper Kildelund bemandede højrebacken i 30 minutter.  Desuden var der seniordebut til U18-spillere Thomas Damgaard, der lynede et par gange.

“Vi prøvede forskellige ting af, og det gav naturligvis store udsving i vores spil. Men det var heller ikke en kamp, hvor vi kiggede ret meget på måltavlen, siger cheftræner Patrick Westerholm.

Herrerne møder søndag ØIF Arendal fra Norge – og det er også i Norge, at kampene spilles.

Brinks box