Nye navne i TTH: Vind og West

Af Morten Toft

Før enhver sæsonstart er der nye ansigter man skal lære at kende rundt i alle klubber, og det er også tilfældet i TTH Holstebro. I de kommende uger kan du blive klogere på hvilke 10 nye navne du kan opleve i TTH-trøjen til 2019/20 sæsonen.

I den første artikel om ”Nye navne i TTH” har vi sat fokus på to nye spillere i dametruppen.

Ditte Vind – Præsenteres af personlig sponsor, Sortberg+Hansen

Position: Målvogter
Alder: 25 år
Højde: 187 cm.
Aftale i TTH: 3-årig aftale (2019-2022)
Tidligere klubber: Nykøbing Falster og Aarhus United
Ligakampe i 2018/19: 32
Redninger i HTH Ligaen 2018/19: 301 redninger på 867 skud (34%)

Pressemeddelelse citat fra Ditte Vind:

– Jeg tror på, at jeg i TTH Holstebro kan skrue på nogle parametre i mit spil og dermed blive en bedre målmand. Det er jo en decideret håndbold-by, jeg flytter til, og klubben har et professionelt setup både på, og uden for banen, som gør, at jeg forhåbentlig kan etablere mig både som spiller og som menneske i Holstebro.

Andrea West Bendtsen – Præsenteres af personlig sponsor, Special-Butikken

Position: Venstre back
Alder: 20 år
Højde: 177 cm.
Aftale i TTH: 2-årig aftale (2019-2021)
Tidligere klubber: FCM Håndbold, Silkeborg-Voel
Ligakampe i 2018/19: 20
Mål i HTH Ligaen 2018/19: 28
Assists i 2018/19: 22

Pressemeddelelse citat fra Andrea West Bendtsen:

– Jeg valgte TTH Holstebro, fordi det er her jeg kan få en større rolle og samtidig få mere spilletid. Jeg har haft det rigtig godt i Silkeborg-Voel med gode traditioner og et godt træningsmiljø, men jeg glæder mig til at få nogle flere minutter på banen – og det kan jeg få her i TTH Holstebro.

Ditte Vind og Andrea West Bendtsen har deres opstart i TTH Holstebro den 17. juli når dametruppen igen møder ind til træning efter sommerferien.

Brinks box
Noojins boks alm.