Nu kan flere patienter få en ny hjerteklap: Aarhus Universitetshospital blandt de første i verden med ny metode

96-årige Martha Marie Jensen i sit hjem i Thorning. Fotograf: Tonny Foghmar, Aarhus Universitetshospital

Hjertesygdomme og Hjerte-, Lunge- og Karkirurgi på Aarhus Universitetshospital kan nu indoperere kunstige hjerteklapper via armhulen i lokal bedøvelse som nogle af de allerførste i verden. Det betyder, at flere patienter kan tilbydes en kunstig hjerteklap, som øger livskvaliteten – og livslængden

I 2002 fik den allerførste patient nogensinde indopereret en kunstig hjerteklap, som blev opfundet af Henning Rud Andersen, tidligere overlæge og professor på Aarhus Universitetshospital. Siden da er udviklingen på området fortsat, ikke mindst da man i 2008 lærte at indføre den kunstige hjerteklap – også kaldet stentklap – via pulsåren i lysken og dermed kunne foretage indgrebet i lokalbedøvelse uden åben operation. Det betyder, at mellem 180-190 ud af de 200 årlige stentklap-operationer på Aarhus Universitetshospital i dag foregår på denne skånsomme måde. De resterende 10-20 foregår i fuld bedøvelse med en åben operation fra hjertespidsen, kravebenet eller brystbenet. Denne type operation er for patienter, der har forsnævrede årer ved lysken.

Der er dog nogle patienter, som ville have gavn af en ny hjerteklap, men som enten er forsnævrede i årerne ved lysken eller som ikke kan tåle en åben operation i fuld bedøvelse. Disse patienter har hidtil ikke kunne få et tilbud om en ny hjerteklap, men det kan de nu. Det fortæller overlæge på Hjertesygdomme, Christian Juhl Terkelsen.

– Det nye er, at vi nu kan indoperere en kunstig hjerteklap via armhulen i lokal bedøvelse. Således har vi nu et tilbud til de patienter, som ikke kan tåle fuld bedøvelse, og hvor proceduren ikke kan laves fra lysken, siger Christian Juhl Terkelsen, der allerede har opereret den første patient med den nye metode.

Den patient er 96-årige Martha Marie Jensen fra Thorning, som selv passer hus og have, går til gymnastik og kortspil hver uge og laver al sin mad fra bunden. Hun kan i den grad mærke, at operationen har gjort en forskel. Før blev hun meget hurtigt forpustet, og det gjorde det svært at klare de daglige gøremål.

– Min mand ligger oppe på kirkegården, og der er ikke mere end en kvart kilometer derop. Før skulle jeg hvile tre gange for at gå derop, men nu kan jeg gå turen uden at hvile. Det er jeg taknemmelig for, fortæller Martha Marie Jensen.

Ifølge overlægen er det positivt, at flere patienter nu kan få tilbuddet.

– Det har en enorm betydning for patienternes livskvalitet. Og patienter med en svært forsnævret hjerteklap får ikke kun en forøget livskvalitet med en operation, man forlænger også deres levetid, siger Christian Juhl Terkelsen.

På Aarhus Universitetshospital vil yderligere to patienter i nærmeste fremtid blive opereret med den nye metode.

Fakta

·         En stentklap-operation kan hjælpe patienter, der har en forsnævret hjerteklap, som belaster hjertet og i den forbindelse giver patienten problemer med åndenød, smerter i brystet og svimmelhed. Stentklap-operationen er et alternativ til kirurgisk klapoperation, som foregår via åben hjertekirurgi og ved hjælp af hjerte-lungemaskine

·         På Aarhus Universitetshospital bliver der årligt udført 200 stentklap-operationer, heraf foregår 180-190 af dem via lysken i lokal bedøvelse

·         Ved de sidste 10-20 operationer går man gennem f.eks. hjertespidsen, kravebenet eller brystbenet, hvilket kræver fuld bedøvelse

·         At man nu kan foretage operationen via armhulen i lokal bedøvelse betyder, at cirka 5-10 patienter mere om året vil kunne tilbydes en ny hjerteklap. Det er patienter, som er forsnævrede i lysken, og som ikke tåler fuld bedøvelse


Sådan foregår en stentklap-operation

En meget tynd wire føres op til den forsnævrede hjerteklap igennem pulsåren via lysken eller armhulen (lokalbedøvelse) eller gennem hjertespidsen, kravebenet eller brystbenet (fuld bedøvelse). For enden af wiren sidder den kunstige hjerteklap fast på en lille stent, som er et metalnet, der enten er foldet sammen omkring en ballon eller er selvudvidende. Når ballonen pustes op eller den selvudvidende stent afsættes, bliver den gamle hjerteklap presset til side, stenten med den kunstige hjerteklap udvider sig og fastlåses.

Brinks box