NSK HÅNDBOLD KLAR TIL NY SÆSON

Den lille klub der har hjemme i Sir-Lyngbjerg centret i Krunderup, har ikke ligget stille siden afslutningen på sidste sæson. Et vellykket Beach cup stævne i juni for 6 år i træk, og deltagelse på Landsskuet i Herning uge 27, har krævet stor planlægning og arbejdsresurser af bestyrelsen samt nogle nuværende og tidligere medlemmer. Udover vores gode beach sponsor Tobaksfabrikken, har vi haft stor hjælp og velvilje fra Jens Larsen Handelsstandsforeningen, Mogens Poulsen Gråkjær, Rasmus Thorsen Toyota Holstebro og Vestjysk Camping Center.

Vi ser derfor frem mod den kommende sæson med positive øjne, og er stolte af at vi igen i år kan mønstre 3. Div for begge køn, fortæller bestyrelsesmedlem Poul Justesen.
At en klub af vores størrelse kan mønstre hele 6 seniorhold, skal vi være stolte af, tilføjer Johnny Bek og nævner nødvendigheden af frivillige hænder til de arrangementer, der skal få økonomien til at balancere.
Vi ER afhængige af klubbens medlemmer, hvis alle giver en hånd til fællesskabet, undgår vi, at folk brænder ud og kan samtidig bibeholde kontingentsatserne på et rimeligt niveau. Vi har heldigvis en kreds af tidligere spillere, der trods bopæl i Aarhus, Aalborg og Kbh, trofast vender hjem og gerne bruger en del af ferien til at hjælpe og mærke “klubånden” og hilse på gamle kammerater.

FÅ ÆNDRINGER PÅ TRÆNER FRONTEN

På trænerfronten er der enkelte ændringer: Serie 1 dameholdet overtages i år af Rasmus Kongsgaard og Tobias Slyk, 2 rigtige klubfolk, der kender gamet og klubbens DNA.
De 2 divisionshold har sidste års besætning og udgør igen Christina Ahle Pedersen og holdleder Johnny Bek for damerne, samt Kasper Vinding og Ralph Jensen hos herrerne.
Vi er dækket rigtig godt ind på trænerdelen og glæder os over stabilitet og genkendelighed.

Igen I år spillende træner Christina Ahle Pedersen

TRÆNINGSSTART UGE 33

Seniorholdene har første træning tirsdag 13. Aug. Vi glæder os til at se nye og gamle spillere på banen, og ikke mindst udenfor stregerne. Det sociale er og bliver den største styrke i klubben,
så de første sammenkomster(fester) er på tegnebræddet lover Johnny Bek.

Ungdomsholdene starter uge 33/34 her er der næsten styr på trænersiden. Vi har en positiv, stærk og arrangeret forældregruppe som bakke op om NSK og de nye trænere.
Vi håber at være med i U 5-8 mix, U 11 piger/drenge, U 13 piger og U 15 piger.
Fra ungdomsudvalget tilføjer Brian Markussen: “ Vi har en rigtig god og stærk bestyrelse, hvor alle uanset alder og erfaring, trækker i samme retning. Vi glæder os meget til sæsonen.

Vi er klar – er I ?

NSK HÅNDBOLD

Kayas Pizza box