MUSIK GØR ALLE GLADE

Guitar og trommer, trækbasuner, tværfløjter og violiner. Holstebro Musikskole har det hele og åbner lørdag den 29. april dørene til alle herlighederne

PRESSEMEDDELELSE FRA HOLSTEBRO MUSIKSKOLE

Elsker du også musik? Er du allerede en habil musiker, eller vil du gerne lære at spille et instrument eller synge?

Så kig forbi Åbent Hus på Holstebro Musikskole lørdag den 29. april fra kl. 10 – 14. Du kan høre musik på scener både ude og inde i alle salene – og selv prøve kræfter med et instrument.

– Vi har arrangeret en lille minifestival, hvor man kan høre orkestre, ensembler, bands og kor. Børn fra folkeskolen deltager også. Vi håber, mange vil komme og besøge os. Det bliver en rigtig festdag, siger musikskoleleder Jens Dammeyer Sørensen.

I øvelokalerne kan du prøve instrumenter hos lærerne og tale med eleverne.

– Hvis man går og overvejer, om man vil begynde at spille på et instrument, så er det oplagt at kigge ud til os til Åbent Hus. Her er der mulighed for at prøve forskellige instrumenter og snakke med lærere og elever, understreger Jens Dammeyer Sørensen.

Musik er for alle

Musikskolen i Holstebro underviser op mod 2500 børn hver sæson, og hertil kommer unge og voksne.

– Musikskolen er både for børn, unge og voksne, og det er aldrig for sent at begynde at spille musik. Musik gør alle glade uanset alder og uanset, hvilket instrument du vælger at spille på. Det vil det give dig oplevelser for hele livet. Du får adgang til en verden fuld af muligheder og et fællesskab, som er unikt, fastslår musikskolelederen.

– Vi tager altid udgangspunkt i den enkelte elevs forudsætninger og interesser. Vi vægter det skabende element i det musikalske udtryk og giver eleverne en solid musikalsk opdragelse, som er stærk karaktergivende både personligt, kulturelt og socialt, siger han.

Bliver du sulten undervejs, står Støtteforeningen for Holstebro Musikskole klar med grillpølser og andre forfriskninger.

Åbent Hus på Holstebro Musikskole

Billedtekst: Hør masser af musik på Holstebro Musikskole lørdag den 29. april fra kl. 10 til 14 og bliv inspireret til selv at spille.

Kayas Pizza box
Noojins boks alm.

Be the first to comment

Leave a Reply