Lindholt om EHF Cup Finals: Det bliver en sindssyg fed oplevelse

Get Fit aug19
Foto: Louise Boo Jespersen

Af Morten Toft

TTH-mandskabet er ankommet til Kiel, hvor det store slag skal udkæmpes til AKQUINET EHF Cup Finals 2019. Før det prestigefyldte finale-stævne har vi talt med Niels Lindholt, der har svært ved at skjule en tydelig begestring over de kommende udfordringer: 

– Det bliver vores DM-semifinale og DM-finale som vi skal ned og spille i Kiel i denne weekend. Det bliver en sindssyg fed oplevelse at spille i Sparkassen-Arena Kiel foran 10.000 mennesker og vi skal bare nyde det fuldt ud, fortæller Niels Lindholt.

24-årige Niels Lindholt har haft en flot 2018/19 sæson, hvor han har fået masser af spilletid på stregpositionen og hvor han hos fansene er blevet kendt for sin enorme fighter vilje. Hans fighter-attitude bliver der med garanti brug for allerede i semifinalen mod selveste THW Kiel, der besidder verdensstjerner hele vejen rundt.

– Jeg havde ikke regnet med at skulle stå overfor en masser verdensstjerner, da jeg kom til TTH Holstebro i sommers fra Lemvig-Thyborøn. Kampene i Kiel bliver en kæmpe oplevelse som jeg aldrig vil glemme, siger Niels Lindholt og tilføjer hvordan stjerner som Wienchek, Weinholdt mfl. skal tackles på banen:

– Det skræmmer mig ikke at skulle stå overfor dem. Hvis man begynder at vise dem for meget respekt, så bliver det noget værre noget. Det er bare med at gå til dem, slutter Niels Lindholt.

TTH Holstebro møder THW Kiel fredag den 17. maj kl. 18.00 i Sparekassen-Arena-Kiel.

I den anden semifinale mødes Füchse Berlin og FC Porto Sofarma. Denne kamp afvikles den 17. maj kl. 20.45.

Brinks box
Get Fit aug19