Kunsten i Holstebro: Foredrag med kunstformidler Peter Haarby

Helge Bertrams ’Vandkunst’ - eller Grædemuren, som den kaldes i Holstebro – er ét af de kunstværker i Holstebro, som kunstformidler Peter Haarby fortæller om. Foto: Holstebro Kunstmuseum.

Kunstformidler fortæller om nogle af de kendte og mindre kendte kunstværker, der befinder sig i det offentlige rum i Holstebro

Vi kender alle kunstværkerne i Holstebro – Grædemuren, Tobaksarbejdernes drøm, Kaostemplet, Maren… Eller gør vi? Og hvad med de nyeste – The Kneeling Cop, udsmykningen af Sundhedshuset eller den nye belægning foran museerne på Museumsvej?

Kunstformidler Peter Haarby kender dem. Og onsdag den 20. marts kl. 19.30 fortæller han om dem. Ikke ved en gå- eller cykeltur gennem byen. Med ved et foredrag på Holstebro Kunstmuseum med titlen ’Kunsten i Holstebro’.

Havde byen kunst?

Foredragets omdrejningspunkt er året 1966, hvor Alberto Giacomettis ’Kvinde på kærre’ blev opstillet. Peter Haarby undersøger, om der overhovedet var kunst i Holstebro før 1966. Og fortæller om, hvad der førte til, at byen efter 1966 blev én af de første byer i Danmark, der fik moderne kunst i det offentlige rum.

Og selvfølgelig fortæller Peter Haarby også om nogle af byens karakteristiske kunstværker – bl.a. om Helge Bertrams udsmykning af svømmehallen på Døesvej og af Nørregade, Frithioff Johansens Kaostempel og om Gutte Eriksens Fontæne ved Sygehuset.

Man kan også høre om de allernyeste kunstneriske udsmykninger, der er kommet til inden for de seneste år – bl.a. om Pernille With Madsens udsmykning af det nye Sundhedshus og Per Arnoldis Musikteatret.

Foredraget holdes i samarbejde med Folkeuniversitetet.

Fakta

  • Hvad: Kunsten i Holstebro – foredrag med kunstformidler Peter Haarby
  • Hvor: Holstebro Kunstmuseum, Museumsvej 2A, 7500 Holstebro
  • Hvornår: Onsdag den 20. februar 2019 kl. 19.30
Brinks box
Noojins boks alm.