Kunst forener to gymnasier

Hvordan får man to gymnasier og to kulturer til at mødes?
Hvordan fortæller man den gode historie om to beslægtede fag, kulturforståelse og samfundsfag, der udfoldes på hver sit gymnasium?

KUNST er nøglen!

På de to gymnasier HHX og HTX er den sydafrikanske kunstner William Kentridge bindeleddet i et fælles projekt om netop kulturforståelse. Eleverne har samarbejdet om de ikoniske sort-hvide udtryk, som kendetegner den verdenskendte billedkunstner.

To klasser – en fra htx og en fra hhx – har sammen skabt et værk, der behandler kulturforskelle. Værket består af håndskrevne tekster, som er formuleret af hhx-elever, og menneskestore, sorte figurer, der repræsenterer syv verdenskulturer, udvalgt og skabt af htx-elever.

”Projektets tværfaglige karakter har haft en altafgørende indflydelse på elevernes arbejdsmetoder,” siger Camilla Møller Kjeldsen, der underviser i kulturforståelse og dansk på Handelsgymnasiet. ”Eleverne ser faget fra en ny vinkel. Den faglighed, vi normalt arbejder med, er blevet udtryk i kreative former, som jeg ikke ser til hverdag. Projektet åbner simpelthen for en anden dimension.”

undefined

undefined

Brinks box