KULTURMAGASINET KANT ER PÅ GADEN

I disse dage kommer den nye udgave af Kulturmagasinet KANT i postkassen hos alle, der ikke har ”Nej tak til reklamer”.

I KANT fortæller Holstebro Kommune om personer, begivenheder og initiativer, som er med til at skærpe kommunens kulturelle profil og give den kant. I denne udgave no. 4 kan du bl.a. læse om:

  • Subhuset – de unges nye frirum på Slagteriet i Holstebro
  • Svømmetalentet Pernille Rosendahl Bach
  • Soldaten Niels Kristian Brinth, der ikke lod sig stoppe af en bombe og lammelse
  • Nyt golf-tilbud til psykisk sårbare
  • Giuseppe Bonifati, der er færdig som ”borgmesterkandidat”, men ikke med Holstebro
  • Gambleren – novelle af Emil Tavs Andersen fra DTA’s forfatterlinje

Holstebro Kommune udgiver KANT en-to gange om året. Den trykte udgave er et vendemagasin, der er produceret i samarbejde med Musikteatret Holstebro.

Magasinet er gratis og sendes ud med den lokale ugeavis med respekt for nej tak til reklamer.

Du kan også få et eksemplar på bl.a. bibliotekerne og i Borgerservice i Holstebro, Ulfborg og Vinderup.

Du kan også se KANT no. 4 og tidligere udgaver digitalt.

 

Kayas Pizza box
Noojins boks alm.