Krautmeyer: De var 1000 procent bedre end os ….

Af Claus Sonne

Santander Cup kvinder

TTH Holstebro – København Håndbold 22-34 (9-16)

Mål TTH: Sara Trier Hald 4, Annette Jensen 4, Inger Smits 3, Mathilde Neesgaard 2, Sarah Stougaard 2, Amalie Wichmann 2, Line Skak 2, Pauline Bøgelund 1, Mathilde Hylleberg 1, Line Mai Hougaard 1.

Mål København: Mia Rej 12, Line Bjørnsen 5, Louise Føns 4, Jenny Alm 4, Mai Kragballe 2, Debbie Bont 2, Hanna Blomstrand 2, Annika Meyer 1, Kelly Dulfer 1, Myrthe Schoenaker 1.

 

TTH’s damer fik en ordentlig snitter i sæsonens første kamp, hvor der var en kvartfinale i pokalturneringen på spil. København Håndbold vandt 34-22 efter føringer på 6-0, 9-1 og 16-9 ved pausen.

– København er 1000 procent bedre end os. Simpelthen. Johanna Bundsen i deres mål er i verdensklasse og understreger, at hun er en af klodens bedste keepere. Det var helt vildt, hvad vi brændte på hende. 4 af vores 5 første afslutninger er ind over, og dem brænder vi. Vi scorer på 2 af 10 store chancer fra fløjene. Og så hagler kontramålene ind mod os. Vi skal selvfølgelig score langt flere mål, men jeg tager hatten af for en suveræn kamp af Bundsen, siger cheftræner Petjer Krautmeyer.

Han havde på forhånd kaldt kampen for gratis og København for kæmpe favoritter, men han er bestemt ikke tilfreds med, at kampen bliver tabt så stort.

– Vi kommer ikke uden om, at København er bedre end os, men de må ikke være så meget bedre. Nu venter der et stort stykke arbejde for os, for vi skal op på hesten igen. Skal det ske, skal der virkelig smøges nogle ærmer op og knokles, konstaterer Krautmeyer.

TTH-damerne drager fredag til Tyskland for at deltage i en international turnering.

Brinks box
Noojins boks alm.