Kom med til “Million kampen”

 Af Morten Toft

Få en sjov lørdag fyldt med aktiviteter, når TTH Holstebro afholder “Million kampen” lørdag den 6. april. På denne klubdag kan du støtte op om klubbens aktiviteter gennem flere underholdende og sportslige tiltag, og så kan du naturligvis opleve det vigtige ligabrag mellem TTH Holstebro og Sønderjyske Håndbold. 

Som gæst til “Million kampen” hos TTH Holstebro får du fri entré. Din frie adgang til kampen og dets mange aktiviteter, er sponsoreret af et udvalg af klubbens sponsorer, som hver giver kr. 2,- pr. tilskuer, som går ubeskåret til klubben. Desto flere tilskuere – desto flere penge til elite -og ungdomsarbejdet i TTH Holstebro.

Udover fri adgang til kampen, kan du som tilskuer bl.a. se frem til at opleve følgende tiltag:

TTH Shirt Off Your Back:
– Køb et lod, hvorefter du deltager i konkurrencen om at trække en original spillertrøje af en TTH-spiller efter kampen mod Sønderjyske Håndbold.

Dagens TTH fan:
– Hvis du bærer en hvid trøje eller TTH Halstørklædet til kampen kan du vinde titlen som “Dagens TTH fan”. Den heldige tilskuer vinder en flot præmie.

Shootout:
– Til klubdagen vil der være en Shootout konkurrence, hvor du kan vinde præmier ved at ramme mest præcist.

Tombola/lotteri:
– I foyeren kan du købe lodder til en tombola/lotteri konkurrence, hvor der vil være mange præmier på spil.

Et lækkert kagebord:
– Køb en smagsoplevelse, når vi præsenterer et stort flot kagebord.

Liga spillermalerier:
– Til klubdagen vil flere ligaspillere fremvise sine kunstneriske egenskaber når der males spillermalerier. Malerierne kommer på auktion i løbet af klubdagen.

Auktioner:
– Byd på flere spændende auktioner i løbet af klubdagen.

Tour de TTH:
– Klubbens sponsorer -og samarbejdspartnere vil træde i pedalerne til fordel for TTH Holstebro, når der skal cykles til Tour de TTH.

Som du nok kan se, er der planlagt masser af aktiviteter på denne festdag. Kom og tag del i klubdagen, hvor der er stor chance for at du bliver en oplevelse rigere, og få noget mellem hænderne på vejen hjem.

Book din billet til klubdagen allerede nu ved at KLIKKE HER – Skynd dig, hvis du ønsker den bedste plads.

Vi glæder os til at se dig til “Million kampen” den 6. april hos TTH Holstebro.

Brinks box
Brinks box