Karate på højt plan i Gråkjær Arena

I 2015 var der EM i karate i Gråkjær Arena. I weekenden gælder det DM, hvor Budo Sportskarate Holstebro er den lokale aktør og medvært.

I weekenden bliver Gråkjær Arena i Holstebro omdannet til et mekka for kampsport, når Dansk Karate Forbund afholder de officielle Danske Mesterskaber i karate, hvor op mod 850 karateudøvere og hele 39 klubber deltager i mesterskaberne.

I 2015 afviklede den lokale karateklub Budo Sportskarate de Europæiske Mesterskaber i karate i samarbejde med Holstebro Kommune. Hele 22 europæiske nationer og over 700 karateudøvere fra hele Europa deltog dengang.

 

Karate er ikke kun en voksende sportsgren i Holstebro Kommune, men også i resten af Danmark, og på verdensplan er der millioner af udøvere.

 

Formand for Budo Sportskarate Holstebro, Lone Viberg Larsen, er derfor begejstret over, at klubben igen er aktør og medvært, og at Gråkjær Arena endnu engang danner rammen omkring en af de helt store karatebegivenheder som de Danske Mesterskaber, hvor nogle af landets bedste karateudøvere deltager.

 

– EM i 2015 var en fantastisk karateoplevelse, hvor Gråkjær Arena udgjorde den helt perfekte ramme, og her i weekenden har vi mange unge karatedeltagere fra Budo Sportskarate. Så vi håber selvfølgelig på en stor lokal opbakning til vores lokale talenter, siger Lone Viberg Larsen.

 

De officielle Danske Mesterskaber i karate begynder fredag den 23. marts, kl. 17.00 med stilarten Kata for ungdom og seniorudøvere og fortsætter lørdag med stilarten Kumite for både ungdom og seniorer. Søndagen byder på holdkampe for ungdom og seniorer inden for begge stilarter.

 

Se programmet for DM i karate

Kayas Pizza box
Noojins boks alm.