INVITATION TIL ÅBNINGEN AF SOMMERUDSTILLING

Kunst og Design viser ‘RIVER’ med oplæsning fra Forfatter-linjen

Onsdag d. 29. maj kl. 18.30 – 20.30 er du velkommen til åbningen af Kunst og Design-elevernes sommerudstilling med titlen ‘RIVER’ på Campus hos Dansk Talentakademi. Denne aften vil elever fra Forfatter-linjen også deltage med oplæsning. Arrangementet er gratis og alle er velkomne.

‘RIVER’
Den 29. maj kl 18.30 åbner udstilling med elever fra Kunst og Design. Den består af  fem skulpturer, der repræsenterer fem nedslag i verdenshistorien: Det præ-historiske, renæssancen, den digitale tidsalder, et utopisk fremtidsscenarie og et dystopisk fremtidsscenarie.

De fem “tider” har en fælles, omend løs tilknytning til den samme geografiske lokation: Området i Holstebro, hvor beværtningen River Saloon ligger i dag.

Hver skulptur er blevet til i et samarbejde mellem 3-4 studerende, der sammen afprøver grænserne for, hvordan man laver et værk i fællesskab.

 

Til åbningen præsenteres endnu en række værker: Eleverne fra Forfatterlinjen læser op af deres frit fortolkede omskrivninger af myten om Ridder Holst og Linormen. Derudover kan man få fingre i deres helt nye udgivelser af egne tekster.

 

 

 

PRAKTISK INFO

Tilmelding er ikke nødvendig.
Arrangementet er gratis.
Alle er velkomne.

Tid:
Onsdag d. 29. maj
kl. 18.30 – 20.30

Sted:
Dansk Talentakademis Campus
Helgolandsgade 24
7500 Holstebro

Brinks box
Kayas Pizza box