Holstebro Museum: LUFT UNDER VINGERNE

Holstebro Museum har masser af luftbårne aktiviteter for børn og voksne i vinterferien

NYHED FRA HOLSTEBRO MUSEUM
I forbindelse med Holstebro Museums store særudstilling ”Historien i kornet” står vinterferien i luftarkæologiens tegn.
Museet inviterer alle børn og voksne til at besøge flyværkstedet, hvor vi skal være kreative og blandt andet lave fly-uroer. Du får også mulighed for at male et luftfoto af dit eget hjem, som det ser ud fra oven, og lave forskellige udgaver af papirsflyvere.
Vi dyster om, hvem der får sin flyver til at flyve længst, og der vil i den forbindelse være en præmie til 1. pladsen hver dag i hele vinterferien. Vindernes navne vil løbende blive lagt op på vores facebookside. Udover flyaktiviteterne er der igen i år mulighed at lave snobrød og popcorn over bål i museumshaven.
Materialerne til fly-uro og mal-selv-luftfotoet kan købes for et mindre beløb, og derudover er resten af aktiviteterne gratis.
Da museet skal ombygges og lukker ned den 17. april 2017, er der desuden gratis adgang for alle og kaffe til de første 1000 besøgende. Alle museets udstillinger er åbne hver dag mellem kl. 12 og kl. 16 fra mandag den 13. februar til fredag den 17. februar.
Fakta
Vinterferieaktivitet: Højt at flyve
Hvor: Holstebro Museum, Museumsvej 2B, 7500 Holstebro
Hvornår: Mandag den 13. februar til fredag den 17. februar 2016 – alle dage fra kl. 12-16
Entré: Der er gratis entré for alle på Holstebro Museum. Du skal imidlertid selv betale for de ting, du laver i workshoppen

Brinks box
Noojins boks alm.

Be the first to comment

Leave a Reply