Holstebro Kommunes turistambassadørkorps byder velkommen

Get Fit aug19
Mød ambassadørerne i Holstebro og Thorsminde samt på Hjerl Hede i sommerferien

Igen i år tager Holstebro Kommunes turistambassadørkorps imod turisterne, når de besøger Holstebroområdet.

Korpset består af mere end 20 engagerede lokale frivillige, som brænder for at formidle de gode historier og oplevelser, der venter turister og dagsgæster i Holstebro og omegn. Ambassadørerne agerer dermed den gode vært i det personlige møde med området.

Ambassadørkorpset møder gæsten, der hvor han/hun er. Det sker med decentral turistinformation ved Det Gamle Rådhus i Holstebro gågade, ved Strandingsmuseum St. George i Thorsminde og på Frilandsmuseet Hjerl Hede ved Sevel i ugerne 28-32. Ambassadørerne er letgenkendelige i de blå trøjer.

Udover at være turistambassadører på de udvalgte steder, er en del af korpset også guider. Det vil sige, at de tager turister og andre interesserede med på en mindeværdig byvandring til kunstværkerne i Holstebro centrum. Byvandringerne finder sted onsdage i juli og august på dansk, tysk og engelsk med udgangspunkt fra ”Kvinde på Kærre” af Alberto Giacometti ved Det Gamle Rådhus.

Har du lyst til at blive turistambassadør?

Brænder du for at inspirere og hjælpe Holstebro Kommunes gæster til en god og unik oplevelse? Så er det nu, du skal melde dig som frivillig! Som turistambassadør har du også mulighed for at blive guide på de ugentlige byvandringer. Kontakt Holstebro Turistbureau på tlf.  96117080 for at høre nærmere om korpset, opgaverne og sidemandsoplæringen.

Brinks box
Kayas Pizza box