Holstebro FOREDRAG OM ASTRID NOACK

Tirsdag den 19. juni kl. 19 kan man  høre Holstebro Kunstmuseums nye museumsinspektør Teresa Østergaard Pedersen, der fortæller om Astrid Noacks liv og værk i anledning af sommerens udstilling Astrid Noacks Legat 

Den 1. februar startede Teresa Østergaard Pedersen som museumsinspektør på Holstebro Kunstmuseum. Og den 19. juni kl. 19 bliver der mulighed for at møde hende, når hun fortæller om Astrid Noack og viser om i sommerens udstilling Astrid Noacks Legat.
Netop Astrid Noack er omdrejningspunktet på Holstebro Kunstmuseum denne sommer. Museet viser udstillinger med de to unge billedkunstnere Jean Marc Routhier og Julie Stavad, der hhv. i 2017 og 2018 modtog Astrid Noacks legat. Samtidig kan man opleve værker af Astrid Noack, der er udstillet sammen med værker af syv tidligere legatmodtagere, der er repræsenteret i museets samling.
Astrid Noack har en særlig tilknytning til Kunstmuseet og Holstebro. Tre af hendes markante skulpturer – Anna Ancher, Knælende dreng og Kvinde med klæde – er opstillet i byen, og museets samling tæller over 50 værker af hende. Desuden har Astrid Noacks Legatfond deponeret en lang række af kunstnerens originale gipsmodeller, originaltegninger og arkivmateriale på museet.
Teresa Østergaard Pedersen har læst kunsthistorie og middelalderarkæologi ved Aarhus Universitet. I 2017 blev hun Ph.d. med en afhandling om jernalderens guldbrakteater og den åbne krop som form i norrøn visuel kultur.
Der er gratis at deltage i arrangementet.
Brinks box
Repair2go