Hjemsendelse af værnepligtshold august 2018

Uddannelsesbataljonen hjemsendte i går værnepligtige efter endt basisuddannelse, men mange har også valgt at fortsætte i Hæren.

Af presse- og informationssektionen

En stor del af de soldater, der siden den 1. august har gjort tjeneste på Dragonkasernen, blev i går hjemsendt efter at have gennemført Hærens Basisuddannelse.

I forbindelse med hjemsendelsesparaden blev holdets Dragon, holdets bedste skytte samt holdets bedste førstehjælper fremhævet. Erindringskruset til bedste førstehjælper er sponseret af regimentet, og gaven til bedste skytte af regimentets idrætsforening (JDRI). Holdets Dragon modtog et ur med indgravering. Uret er sponsoreret af Færchfonden fra Holstebro virksomheden Færch Plast.

Holdets Dragon

Holdets Dragon: MG Åkirkeby

MOTIVATION FOR INDSTILLINGEN

Holdets skytte

Holdets bedste skytte med 190 point ud af 200 mulige: MG Varde

MOTIVATION FOR INDSTILLINGEN

Holdets førstehjælper

Holdets bedste førstehjælper med 97 point ud af 100 mulige: MG Næstved

MOTIVATION FOR INDSTILLINGEN

Regimentet ønsker Dragon Åkirkeby tillykke med titlen som holdets Dragon samt de flotte præstationer hhv. sølv i skydning og guld i kampsvømning.

For langt de fleste værnepligtige var hjemsendelsesparaden et farvel til Forsvaret. For andre af de værnepligtige var paraden en påmindelse om, at et kapitel nu er afsluttet, og et nyt kan begynde. Det sker allerede mandag morgen, den 3. dec, idet 46 soldater har valgt at tegne kontrakt som konstabelelever, når de indtræder på Hærens Reaktionsstyrkeuddannelse (HRU). HRU gennemføres af 3. eskadron, der hører under uddannelsesbataljonen.

Uddannelsen af konstabeleleverne starter med en funktionsuddannelse, hvor eleverne bliver uddannet specifikt i de funktioner som de efterfølgende skal bestride under uddannelsen, f.eks. kører og vognkommandør på den pansrede mandskabsvogn, geværskytter og signalmand samt hvad der dertil hører af kurser i bl.a. førstehjælp. Herefter overgår uddannelsesforløbet til at kunne arbejde sammen som gruppe og som deling. Uddannelsen omfatter flere øvelser og skydeperioder og varer otte måneder.

Fire HBU soldater starter på den grundlæggende sergentuddannelse ved Hærens Sergentskole i Varde nu på mandag. Regimentet ser frem til at se jer igen i marts 2019.

Foto af Alex K. Petersen.

Gaardhøje 300x250 ny
Revision Limfjord elev 2019