HISTORIER OM DANMARK

Holstebro Museum arrangerer fyraftensture til lokale fortidsminder i kølvandet på DRs nye store serie

NYHED FRA HOLSTEBRO MUSEUM

I 2017 sender DR sin nye store satsning ”Historien om Danmark”, og seriens første seks afsnit sendes søndag aften i løbet af foråret. Med skuespilleren Lars Mikkelsen som vært føres vi gennem Danmarkshistorien fra den ældste stenalder til den allernærmeste nutid.

Holstebro Museum vil gerne gøre ”Historien om Danmark” nærværende og lokal. Derfor følger museet op med et fyraftensarrangement tirsdag eftermiddag efter DR’s udsendelse om søndagen.

Vi mødes ved et lokalt fortidsminde og hører om, hvordan de store temaer fra søndagens udsendelser kommer til udtryk helt lokalt.

De seks fyraftensture er gratis at deltage i. Du møder selv op på mødestedet, som er angivet i beskrivelsen af de enkelte ture. Turene tager ca. 1 time.

Fakta

  • Bronze og jernalder
  • Tirsdag den 11. april kl. 17.00
  • Med museumsinspektør Astrid Skou Hansen, Holstebro Museum

I dette afsnit af “Historien om Danmark” er temaet krig. Nogle af de tidligste vidnesbyrd om ufred i Vestjylland er hulbælterne fra den tidlige jernalder.

Vi mødes ved Rammedige og går en tur, imens vi hører om, hvad de mange hulbælter i Vestjylland kan fortælle om krig, ufred, grænser og godt naboskab i den tidlige jernalder.
Mødested: P-pladsen ved Ramme Dige.

Sidst DR fortalte Danmarkshistorie for danskerne, var i 1982 med Erik Kjersgaard som vært. Siden er der sket meget – ikke mindst i perioden fra 1982 og til i dag. Men vi har også fået masser af ny viden om vores tidlige historie, bl.a. takket være mange naturvidenskabelige metoder.

Brinks box
Det Gamle Postkontor

Be the first to comment

Leave a Reply