God fight, flot spil, men ingen point

Foto: Alex Paulsen

TTH-damerne leverede nok engang, en flot og hårdt kæmpende indsats onsdag aften i HTH Ligaen. Men desværre rakte det ikke til point, da Viborg HK viste sig en tand for stærke for de sort-hvide i en fyldt Struer Energi Park. Gæsterne trak en 30-24 sejr med hjem.

Selvom slutcifrene indikerer en ikke særlig jævnbærdig affære mellem TTH Holstebro og Viborg HK, ja så var det faktisk lige det modsatte. De to jyske mandskaber fulgtes nemlig ad i store perioder af kampen, både til stillingen 5-5, 8-8, 18-18 og 21-23. Kampen var fyldt med eksplosive aktioner, godt forsvar og hård fight med stor intensitet.

TTH-cheftræner, Pether Krautmeyer oplevede en kamp, hvor mange ting var værd at tage med videre.

– Vi viser utrolig stor fighter instinkt og kæmper helt vildt for hinanden, og jeg synes at vi gør mange ting rigtigt mod dem. Generelt leverer vi en flot kamp mod Viborg HK som vi kan være stolte af, men desværre ikke nok til point, fortæller Pether Krautmeyer, der har stor ros til aftenens modstanderen:

– Vi får ikke helt gennemført den taktik som jeg drømmer om når vi spiller angrebsspil, og det forsager flere fejl som Viborg HK er fantastisk gode til at straffe. De udnytter fejlene med stor koncentration og skarphed, og det må man give dem stor cadeau for. Vi må erkende at vi i dag møder et hold der er bedre end os, og selvom vi har meget fokus på os selv, så må vi også acceptere at Viborg spiller en meget flot kamp.

Pether Krautmeyer så flere positive tegn fra sine spillere i kampen.

– Jeg synes at flere i truppen træder frem positivt i dag, både Lærke med flere brag fra distancen, Hylleberg var træfsikker fra fløjen, Sarah Stougaard spiller en pletfri første halvleg, og så Sara Kececi med et godt indhop fra bænken. Men generelt går mange ind og gør det de skal i dag, det kan vi tage med videre til næste kamp mod EH Aalborg, slutter cheftræneren.

A-landsholdstræner, Klavs Bruun Jørgensen var til stede til opgøret mellem TTH og Viborg, og så blandt andet Mathilde Hylleberg an før han torsdag udvælger sin endelige EM-trup.

Næste udfordring for TTH-damerne er EH Aalborg og denne kamp spilles til SUPERONSDAG i Gråkjær Arena den 14. november. Køb din billet HER.

 

TTH Holstebro # Viborg HK 24-30 (13-16)

Kampstatistik TTH Holstebro
Redninger: Sara Kececi 7/23 (30%) Louise Egestorp 4/18 (22%)
Mål: Lærke Christensen 6, Mathilde Hylleberg 5, Sarah Stougaard 5, Emilie Bertelsen 4, Kaja Nielsen 2, Lynn Knippenborg 1, Laura Jensen 1.
Udvisninger: 2

Kampstatistik Viborg HK
Redninger: Rikke Poulsen 12/31 (38%) Josephine Nordstrøm 0/5 (0%)
Mål: Ann Nørgaard 7, Stine Andersen 5, Stine Bodholt 5, Kristina Jørgensen 5, Moa Högdahl 4, Ida Dahl 2, Carin Strömberg 1, Line Hausted 1.
Udvisninger: 3

Tilskuertal: 763

Brinks box
Hjerm Kunstgalleri box gif