Fra politiets weekend i Holstebro og Struer

Indbrud

Mellem tirsdag og torsdag har der været indbrud i en nedlagt børnehave på håndværksvej. Gerningsmændene er kommet ind ved at bryde et kældervindue op og har været i hele huset. De har brugt en guld spray til af skrive ”Fuck you”

På Leharsvej har en villa været udsat for indbrud i tidsrummet fra torsdag til lørdag. Et vindue til stuen er aflistet. Tyvene har været i hele huset. Der foreligger endnu ikke oversigt over stjålne ting.

Sidste kendte indbrud fra weekenden skete på Højdevej i Hornshøj. Mellem torsdag til søndag har tyve aflistet et vindue. Der er stjålet PH-lampe, møntsamling og B&O højtalere.

Overtrædelse af Ordensbekendtgørelsen

Fredag klokken 20.55 bliver politiet tilkaldt til lægevagten. En ung pige på 19 år mener ikke hun er færdigbehandlet og hidser sig op. Det bliver ikke bedre af politiets ankomst. Hun råber ”Fucking pansersvin” efter betjentene. Hun må forlade lægevagten med en bøde for sin optræden.

Spritbilist

Søndag klokken 01.15 stopper politiet en mand på 23 år. Hændelsen sker på Rasmus Færchs Vej. Manden er påvirket af for meget sprit og bliver anholdt, får taget en blodprøve og løsladt igen.

Brand

Søndag klokken 08.07 bliver politiet kaldt til brand på Klostervej i Struer.

Se artikel Voldsom brand på Klosterhedevej i Struer

Brinks box

Be the first to comment

Leave a Reply