Fra politiets weekend i Holstebro og Struer

Get Fit aug19
Foto: Rådet for Sikker Trafik

Tyveri Struer

En kvinde på 42 år sidder på en bænk ved Struer Station fredag klokken 13.35. Hun opdager ikke at hendes taske bliver stjålet før tyven er væk. Der er blandt andet en MacBook og telefon i tasken. Alt til en værdi af 12.000,- kroner.

Narkokørsel Bur

Politiet stopper en lille knallert i Bur i fredags klokken 16.00. Føreren testes positiv for narko og anholdes. Han løslades efter at have afgivet en blodprøve.

Kørsel i frakendelsestiden Struer

Fredag klokken 16.44 stopper politiet en bil på Holstebrovej i Struer. Bilen bliver ført af en mand på 37 år fra Thyholm. Han sigtes for at køre i frakendelsestiden.

Røveri Holstebro

Fredag klokken 18.47 kommer en mand ind på tankstationen Q8 i Holstebro. Han truer med en kniv og får udbetalt et beløb. Tyven kører fra tankstationen i en bil. Politiet får standset bilen på Østerbrogade i Holstebro. Tyven er en 37 årig mand fra Herning, der anholdes.

Spritkørsel Struer

På Vestergade i Struer stopper politiet lørdag klokken 01.19 en lille knallert. Der er talen om en 37 årig mand fra Struer der anholdes og løslades efter at have afgivet en blodprøve.

Ordensbekendtgørelsen Holstebro

Lørdag klokken 4.27 giver politiet en mand på25 år fra Holstebro en bøde for at stå og tisse.

Hærværk Holstebro

En parkeret bil på Stationsvej i Holstebro bliver natten til lørdag udsat for hærværk med ridser i lakken.

Indbrud Holstebro

Politiet bliver lørdag klokken 22.09 alarmeret til indbrud på apotek på Storetorv i Holstebro. Det kan ses, at der har været indbrud, men der er ikke stjålet noget.

Indbrud bil Holstebro

En bil parkeret på Lægårdvej i Holstebro har natten mellem lørdag og søndag haft indbrud. En rude er knust, og der er blandt andet stjålet en elkedel og brødkurv.

Kørsel uden førerret Holstebro

Søndag klokken 17.30 stopper politiet en motorcykel på Sønderbrogade i Holstebro. Føreren er en mand på 29 år fra Holstebro. Han sigtes for at køre motorcykel uden kørekort.

Narkokørsel Skave

Mandag klokken 02.14 stopper politiet en bil på Viborgvej i Skave. Bilen føres af en 23 årig mand fra Holstebro. Han testes positiv for narko og anholdes. Efter at have afgivet en blodprøve løslades han igen med en sigtelse for narkokørsel. Han bliver også sigtet for at have 1 gram hash på sig og 2 ulovlige kanonslag. En passager sigtes for at have 1,35 gram narko på sig.

Brinks box
Brinks box