Fra politiets weekend i Holstebro og Struer

Kørsel uden kørekort Vinderup

Politiet stopper en Bil i Nørregade i Vinderup søndag klokken 03.25. Føreren er en mand på 34 år fra Vinderup, der ikke har kørekort.

2 Indbrud Struer

Fra fredag til lørdag har to lejligheder i Danmarksgade haft indbrud. En indbrudstyv har begge steder tømt fryser og smidt frostvarerne rundt i lejlighederne og ned ad bagtrappen. Der er knust et spejl og en fladskærm.

Kørsel i frakendelsestiden Struer

En politipatrulje ønsker lørdag klokken 22.48 at stoppe bil på Holstebrovej i Struer. Bilen stopper ikke på anvisningen fra politiet og fortsætter over for rødt. Herefter stopper bilen. Der er tale om en mand fra Struer på 37 år. Han kører i frakendelsestiden. Han får sigtelser for de tre forhold.

3 Tyverier fra personbiler Holstebro

Der har i Weekenden været 3 tyverier fra personbiler. Alle biler har fået knust ruder. Der er stjålet fra BMW på Mejdalvej et rat, taske, solbriller og høretelefoner. Fra en tysk bil på Bjerghuse, Ulfborg er stjålet rygsæk med pung. Fra Mazda på Esbjergvej i Fjand er stjålet to punge.

Spritkørsel Holstebro

Politiet stopper en bil på Struer landevej, der foretager en hasarderet overhaling. Der sker fredag klokken 12.48. Føreren er en mand fra Brande på 35 år. Han testes til at have drukket for meget og anholdes. Han løslades igen efter at have afgivet en blodprøve. Han får sit kørekort inddraget administrativt.

Brand Holstebro

To biler i brand ved Kvickly på Brogårdsvej i Holstebro.
Se mere HER.

Tyveri Holstebro

En forretning på Nørregade i Holstebro havde fredag klokken 15 besøg af en butikstyv. Han samler varer i kurv og kommer dem i sin taske og forlader forretningen. Han flygter på en hvid cykel.

Indbrud Holstebro

En tyv stikker en arm ind af åben vindue i Algade i Holstebro fredag efter midnat. Tyven stjæler en syvarmet lysestage. Værdi 3.000,- kroner

Tyv stopper Holstebro

En politipatrulje stopper en lille knallert på Ringkøbingvej ved Idom. Føreren er en mand på 18 år, der har stålet knallerten tidligere på dagen i Nørregade i Holstebro.

Indbrud Holstebro

Flere polske mænd anholdt efter indbrud i virksomhed på Sletten i Holstebro
Se mere HER.

Tyveri Holstebro

En forretning på Herningvej i Holstebro tilbageholdt en 29 årig mand fra Brovst for butikstyveri. Han forsøgte at stjæle spiritus og nødder til en værdi af 1.185,- kroner. Personale og kunder tilbageholdt manden, indtil politiet kom frem.

Indbrud Holstebro

Et hus på Hulsøvej i Holstebro har fra torsdag til lørdag haft indbrud. Tyve har brudt et vindue op og stjålet en PH loftslampe, en sort lysestage og kontanter.

Spritkørsel Holstebro

Politiet stoppede en lille knallert på Thorsvej i Holstebro søndag klokken 01.18. Føreren var en mand fra Holstebro på 41 år. Han testes til at have drukket mere end tilladt og anholdes. Han løslades efter at have afgivet en blodprøve på politistationen.

Narko Holstebro

En mand fra 1989 bliver taget med 0,7 gram kokain på Østergade i Holstebro. Han bliver sigtet efter loven om euforiserende stoffer.

Overtrædelse af restaurationsloven Holstebro

En mand på 19 år fra Holstebro kaster et ølglas på en civil politibil fra rygerum i Østergade i Holstebro. Han sigtes for overtrædelse af restaurationsloven.

Hærværk Holstebro

Politiet får søndag klokken 16.05 anmeldelse om to mænd saver i gelænder ved Asagården i Holstebro. Mændene er fra Holstebro og født i 1989 og 1991. De har savet en knop af på gelænderet for at bruge det til skate.

Brinks box
Hjerm Kunstgalleri box gif