Fra politiets weekend i Holstebro og Struer

Kørsel uden kørekort Holstebro

Fredag klokken 9.50 stopper politiet en bil på Struer Landevej i Holstebro. Føreren har ingen kørekort. Der er tale om en 30 årig mand fra Hurup, Thy. Da han har været stoppet flere gange beslaglægger politiets hans bil med henblik på konfiskation.

Narkokørsel Holstebro

Klokken 11.10 stopper politiet en bil på Sønder Brogade i Holstebro. Føreren er en 40 årig kvinde fra Struer, der testes positiv for narko. Hun anholdes og løslades igen efter at have afgivet en blodprøve. Hun bliver endvidere fundet i besiddelse af 8,6 gram hash.

Tyveri Holstebro

En kvinde på 70 år er i Bilka for at handle. Hun får uden at vide det stjålet sin pung fra jakkelomme. Senere forsøger tyvene at hæve penge på kvindens hævekort uden held. De er overvågning fra Bilka og hæveautomaten, der skal undersøges nærmere.

Tyveri Holstebro

En 88 årig kvinde blev udsat for tyveri af hendes pung fra jakkelomme den 12/2 klokken 14.00 ved hendes hjem i Danmarksgade i Holstebro. Kvinden havde været ude at handle og på hjemvejen fulgt af flere udenlandske drenge. De er tæt på hende ved gadedøren og hun genner dem væk. Efterfølgende er der hævet 7.000,- på kvindens hævekort.

Indbrud Struer

Et fiskerskur på Holstebrovej i Struer har haft indbrud fra mandag til fredag. Der er stjålet 12 almindelige og 6 ekstra store kasteruser. Ruserne har en værdi på 35.000,- kroner.

Færdselsuheld Nr. Nissum

Lørdag sker der et solouheld på Pallisbjergvej ved Nr. Nissum. En 19 årig mand fra Ulfborg havner i et sving ned i grøften. Om det er for høj fart eller glat føre vides ikke. Manden bliver kørt på skadestuen.

Container bjærget Thorsminde

En fisker får en 40 fods container i nettet. Med hjælp fra redningsbåden får man containeren i havn. Det mislykkedes at få containeren på land og den bindes til kajen. Det vil blive forsøgt at få containeren på land i dag.

Spritkørsel Holstebro

Politiet stopper søndag klokken 01.25 en bil på Rasmus Færchs vej i Holstebro. Bilens fører er en mand på 50 år. Han testes til at have drukket for meget alkohol og anholdes. Efter at have afgivet en blodprøve, løslades han igen.

Narkokørsel Ulfborg

Klokken 01.00 søndag stopper politiet en bil på Ringvejen i Ulfborg. Bilens fører er en kvinde på 19 år fra Ulfborg. Hun testes positiv for narko og anholdes. Efter at have afgivet en blodprøve løslades hun igen.

Ordensbekendtgørelsen Holstebro

I forbindelse med anden politiforretning møder betjentene en mand på 18 år fra Holstebro. Han udviser aggressiv adfærd. Da en betjent henvender si til ham siger den unge mand. ”hvad fuck vil du”. Dette indbringer den unge mand en bøde efter ordensbekendtgørelsen.

Kørsel uden kørekort Struer

En mand på 45 år stoppes af politiet i Struer søndag klokken 9.58. Han kører bil i frakendelsesperiode. Det sigtes han for.

Narkokørsel Struer

Politiet stopper en 26 årig mand, der kommer kørende i sin bil klokken 10.07 søndag på Smedevej i Struer. Han testes positiv for narko og anholdes. Efter en tur på politistationen, hvor han afgiver en blodprøve, løslades han igen.

Mystisk dødsfald Humlum

Søndag eftermiddag bliver politiet kaldt til et mystisk dødsfald i Humlum. Politiet undersøger sagen og kvinden er kørt til obduktion i Århus. Herefter vil politiet først melde ud om årsagen til dødsfaldet.

 

Kayas Pizza box
Kayas Pizza box