Fra politiets seneste døgn i Holstebro og Struer

Indbrud Struer

En villa på Pærebakken i Struer har haft indbrud. Dette er sket mellem søndag klokken 17.20 og mandag klokken 7.15. Tyve er brudt ind gennem et vindue og været i hele huset. Der er tilsyneladende ikke stjålet noget.

Indbrud Holstebro

Et rækkehus på Astrid Noacks Vej i Holstebro har haft indbrud. Tyve er kommet ind gennem et vindue og været inde i huset. Der er stjålet en PlayStation, ure og en bærbar pc. Tyvene har også lavet hærværk inde i boligen.

Færdselsuheld Holstebro

Klokken 15.40 i går skete der et færdselsuheld i krydset Nørre Brogade og Frøjkvej. En 34 årig kvinde fra Ikast kommer kørende mod syd på Nørre Brogade. Hun stopper for rødt i krydset. Pludselig kører hun frem for rødt og rammer en bil ført af en 23 årig kvinde fra Holstebro. Denne bil kommer fra Frøjkvej og vil svinge ind på Nørre Brogade. Hun er kørt frem for grønt. Der sker kun materiel skade.

Vold Holstebro

Klokken 20.21 bliver politiet kaldt til Store Torv i Holstebro, hvor der er noget spektakel. Nogle unge på 14 til 15 år opholder sig på Store Torv. På samme tid kommer 4 unge fra Hjerm på 16 og 17 år. De overfalder de unge, der allerede opholder sig på torvet. De bliver slået og sparket. Den ene må en tur på skadestuen med sine skader. Politiet får fat i de unge fra Hjerm, der alle nu er sigtet for vold.

Brinks box
Gaardhøje box 2019