Fra politiets seneste døgn i Holstebro og Struer

Indbrud Vemb

En villa på Nyvang i Vemb har haft indbrud i perioden lørdag til tirsdag. I den periode har fordøren været en del åben på grund af varme. Der er fra en skuffe i soveværelse stjålet smykker.

Dyrkning af skunk Mejrup

Politiet fik i mandags et tip om noget mystisk på Hosagervej i Mejrup. Huset var skærmet for lysindfald og lugtede. Politiet slog til i tirsdag klokken 10.52, hvor 3 mænd læssede sække ind i varebil. Der var tale om 19 kg skunk, der stammede fra laboratorie i huset. De 3 mænd, 2 fra Aarhus på 46 og 42 år samt 1 fra Hvidovre på 27 år, blev anholdt. Efter afhøring blev de løsladt igen.

Sprittyv anholdt Holstebro

Kvickly og Aldi i Holstebro har nogle gange været udsat for spiritus tyverier. I går var tyven igen på spil i Kvickly. Her genkendte et personale manden og tilkaldte politiet. De anholdt manden på 25 år, der er afvist asylansøger uden fast bopæl. Tyven tilstod 5 tyverier til en værdi af 10.000,- kroner. Han er idømt indrejseforbud i Danmark i 2018, der dog er stillet i bero, da han ikke har kunnet udvises på grund af krig i hans hjemland. Han fik indskærpet sin meldepligt på Kærshovedgård ved Ikast.

Indbrud Struer

Et hus på Skolevej i Hjerm har haft besøg af en tyv, der er kommet ind gennem åben dør. Tyveriet er sket i går klokken 11. En beboer i huset talte med tyven. Der er stjålet en nøgle til hoveddøren. Der er talen om en mand på 25-30 år.

Indbrud Vinderup

Et hus på Mosekrogen i Vinderup har i går mellem klokken 11 og 16.30 haft indbrud. Tyve er kommet gennem åbenstående vindue. Der er stjålet smykker og sygesikringskort.

Indbrud Råsted

En villa i Råsted har haft besøg af tyve i perioden 11/6 til 31/7. Der er ingen opbrudsmærker. Tyveriet blev opdaget da æsker i badeværelset var tømt for smykker.

Kayas Pizza box