Fra politiets seneste døgn i Holstebro og Struer

Indbrud Struer

En ejendom på Kobbelhøje i Struer har haft indbrud mellem tirsdag og onsdag. Tyve er kommet ind gennem bryggersdør og har været i hele huset. Der er stjålet 6.000,- kroner og smykker.

Narkokørsel Holstebro

Politiet stoppede i går klokken 16.53 en mand på 29 år fra Holstebro. Han kørte i bil og blev testet positiv for narko. Efter at være anholdt afgav han en blodprøve og blev løsladt igen.

Narko Struer

Politiet blev kaldt til idrætsparken på Park Alle i Struer, hvor 4 unge mennesker var trængt ind i kommentator box på stadionet. De muntrede sig med at ryge hash. Der var tale om en 18 årig mand fra Struer, der blev fundet i besiddelse af 13,24 gram hash, samt tre drenge på 16 år. Den ene var fra Hjerm og de to andre fra Struer. Den 18 årige blev sigtet for overtrædelse af loven om euforiserende stoffer.

Ulovlig indtrængen ved ældre

3 ældre var i går udsat for ulovlig indtrængen i deres hjem.
Se mere HER.

Indbrud Holstebro

Klokken 22.14 blev der anmeldt et indbrud i Holmegården i Holstebro. En terrassedør var brudt op til en lejlighed. Der foreligger endnu ikke opgørelse over stjålne ting.

Brand Holstebro

Klokken 00.45 i nat blev der alarmeret om brand på Lemvigvej i Holstebro.
Se mere HER.

Færdselsuheld Ulfborg

I morges klokken 05.56 skete et færdselsuheld på Ringkøbingvej ved Madum i Ulfborg. Under overhaling får en bil trukket for hurtigt ind og presse bilen, der bliver overhalet ud i rabatten. Den ruller rundt. Der sker ingen personskade. Uheldet gav en del materiel skade.

Kayas Pizza box
Gaardhøje box 2019