Fra politiets seneste døgn i Holstebro og Struer

Sigtelse i fiskesnøresag Struer

Politiet sigtede en mand først i trediverne fra Struer opland. Det er personen, der ved begge episoder med fiskesnøre udspændt over cykelstien på Oddesundbroen anmeldte sagen. Politiet har valgt at sigte manden ud fra videoovervågning af sidste episode og at han har været på stedet begge gange. Sigtelsen går på falsk anmeldelse. Pågældende nægter sig skyldig.
Se mere her.

Indbrud Ulfborg

På det nedlagte plejehjem i Ulfborg har der i perioden fra fredag til onsdag været indbrud. Bygningerne der til dels står tomme, er der fra et lokale stjålet 10 modelbiler og en pc.

Narkokørsel Vemb

Politiet stoppede i går aftes klokken 19.47 en bil på Søndergade i Vemb. Føreren en 23 årig mand fra Tarm blev testet positiv for narko og anholdt. Han blev løsladt efter at have afgivet en blodprøve.
Der var tre andre unge med i bilen fra henholdsvis Holstebro, Ulfborg og Grindsted. De er mellem 23 åg 31 år.
I bilen blev fundet blandt andet ulovlig foldekniv, knojern, baseballbat m.m. Der er alle sigtet for disse ulovlige våben.

Brinks box