Fra politiets seneste døgn i Holstebro og Struer

Færdselsuheld Holstebro

I går klokken 12.57 sker et færdselsuheld på Herningvej, Nybo Bakke i Holstebro. En mand på 39 år fra Holstebro overser en forankørende bil ført af en kvinde på 28 år fra Viborg., der stopper op. Denne bil bliver skubbet op i en 3. bil ført af en 58 årig mand fra Holstebro. Der sker kun materiel skade. Den 39 årige der starter uheldet sigtes for ikke at holde afstand.

Færdselsuheld Holstebro

I går klokken 15.59 sker et færdselsuheld på Herningvej, Nybo Bakke i Holstebro. En 38 årig mand fra Holstebro kører op i en kvinde på 53 år fra Holstebro. Kort efter kører en kvinde på 36 år fra Herning op i den første bil ført af den 38 årige. Der sker ringe materiel skade. Den 38 årige mand fra Holstebro og den 38 årige kvinde fra Herning sigtes begge for ikke at holde afstand.

Spritkørsel Hjerm

I går klokken 19.06 får politiet en anmeldelse om en mand, der sidder i sin bil med motoren i gang og drikke øl. Da politiet kommer frem klokken 19.40 kører manden fra stedet. Han standses og testes til at have drukket for meget alkohol til at køre bil. Han anholdes og løslades igen efter at have afgivet en blodprøve.

Indbrud Holstebro

Et hus i Særkærparken har i går mellem klokken 17.40 og 22.00 haft indbrud. Tyve er kommet ind ved at bryde vindue op. Der har været rodet i alle skuffer og skabe. Der er stjålet en bærbar pc, en mibiltelefon og en IPad. Tyvene forlader huset gennem en terrassedør.

Indbrud Holstebro

På Havrevænge i Holstebro har der været indbrud i tidsrummet fra klokken 17.40 til 22.00. Tyve er kommet ind gennem vindue og forlader huset igen via en terrassedør. Tyve har været i soveværelse og badeværelset. Der er stjålet en bærbar pc og en IPad.

 

 

Kayas Pizza box
Kayas Pizza box