Fra politiets seneste døgn i Holstebro og Struer

Indbrud Struer

En forretning på Fabriksvej i Struer har haft indbrud i tidsrummet onsdag klokken 18 til torsdag klokken 8. Et vindue er opbrudt. Der er endnu ikke overblik over stjålne ting.

Indbrud Holstebro

En frisørsalon på struervej i Holstebro har jaft indbrud natten til torsdag. Tyve har sparket vindue i dør ind. Der er stjålet mindst 12 stk. voks.

Indbrud Struer

Natten til torsdag har en forretning på Østergade i Struer været udsat for indbrud. Der er stjålet kontanter og tøj.

Indbrud Holstebro

En forretning på Beethovensvej i Holstebro har haft indbrud i perioden onsdag til torsdag. En rude er brudt op. Tyve har stjålet kontanter. Der er video fra stedet.

Narko Vinderup

En politipatrulje aflægger besøg ved en 33 årig kvinde på Sevelvej i Vinderup. Betjentene finder 8 gram hash og 2 gram skunk. Stoffet beslaglægges og kvinden sigtes for overtrædelse af loven om euforiserende stoffer.

Narkokørsel Holstebro

Politiet stopper en bil på Østre Ringvej i Holstebro i går klokken 14.45. Bilens fører, en 30 årig mand fra Ulfborg, testes positiv for narko og anholdes. Efter at have afgivet en blodprøve på politistationen løslades han igen.

Narkokørsel Holstebro

I går klokken 16.17 stopper en politipatrulje en bil på Beethovensvej i Holstebro. Bilen bliver ført af en mand på 27 år fra Vemb. Han testes positiv for narko og anholdes. Efter at have afgivet en blodprøve løslades han igen.

Færdselsuheld Struer

I går klokken 18.57 kommer en mand på 47 år fra Struer kørende i bil ad Struergårdvej. Da han skal krydse Vester Ringgade overser han en kvindelig cyklist på 50 år fra Struer. Hun rammer bilen og kommer til skade med hovedet. Hun køres til Herning sygehus.

Vold Vinderup

I går aftes klokken 23 bliver politiet kaldt til Nørregade i Vinderup. Uden for værtshus er en kvinde på 43 år fra Hjerm slynget til jorden af en mand på 47 år fra Holstebro. Kvinden er kørt til Herning sygehus med skader på hofte og lår. Manden sigtes for vold. Parret kendte hinanden.

Narkokørsel Holstebro

I nat klokken 03.25 stopper politiet en bil på Kildevej i Holstebro. Føreren en 23 årig kvinde fra Tilst testes positiv for narko. Hun anholdes og løslades efter at have afgivet en blodprøve.

 

Kayas Pizza box